Livet har ikke altid været nemt for den 15-årige Lucas, der er deltager i X-Factor. I et interview med B.T. afslører han, at han flere gange er blevet mobbet og tvunget til at skifte skole.
"Jeg har altid skilt mig ud. Jeg har aldrig prøvet på at tilpasse mig andre for at være populær," forklarer Lucas.
Det unge stjernefrø er dog ikke i tvivl om, at modgangen har gjort ham stærkere.
"Ting er også, hvad man gør det til. Jeg brugte det til at styrke mig. Andre vil måske gerne have ondt af mig. Men det vil jeg ikke," siger han.
Lucas' personlighed har da også været til debat flere gange i løbet af X-Factor. Den unge sanger er dog ikke i tvivl om, at det blot skyldes, at han er blevet misforstået.
"Selvsikker bliver hurtigt til arrogant. Og arrogant bliver hurtigt til egoist. Og så har man pludselig den etiket på sig," siger han.