Danmarks tennis-darling Caroline Wozniacki kan nu sætte sit andet WTA-trofæ på kaminhylden. Det sker, eftre at hun slog franske Virginie Razzano ved finalen i WTA-turneringen i Eastbourne, skriver tv2.dk.
Kampen var dog uhyre tæt, og de to topspillere kæmpede hårdt for hvert eneste bold. Derfor var det ekstra glædeligt, at danskeren kunne gå gå sejrrigt fra banen med cifrene 7-6 og 7-5.
Hun var dog lige ved at tage glæderne på forskud.
Sidste i andet sæt troede Wozniacki tilsyneladende, at hun havde vundet, for hun strakte armene i vejret og udstødte et sejrsbrøl, til stor latter for publikum.
Heldigvis lykkedes det dog hende rent faktisk også at trække den reelle sejr hjem.
Dermed skulle selvtilliden være i orden til Wimbledon, der begynder i næste uge.