Caroline Wozniacki fik en kort dag på kontoret, da hun torsdag spillede sig videre til semifinalen ved WTA-turneringen i Eastbourne.
Kvalifikationsspilleren Ekaterina Makarova kunne ikke stille meget op og tabte til danskeren i to sæt med 6-3, 6-2.
Wozniacki spillede stærkt i egen serv og sagde efter kampen, at serven formentlig er den del af spillet, som hun i løbet af det seneste år har forbedret mest.
Useedede Aleksandra Wozniack eller kvalifikationsspilleren Vera Duschevina bliver næste forhindring for Caroline Wozniacki, der er den højest seedede spiller, som er tilbage i turneringen.
Samantha Stosur fra Australien, som tabte til netop Wozniacki i Eastbourne har kort efter nederlaget valgt at skifte træner.