Wozniacki har udsigt til verdensetter i titelforsvar

Hvis seedningen holder i Toray Pan Pacific Open, skal Caroline Wozniacki i semifinalen møde Garbiñe Muguruza.

Efter lidt mere end to ugers kamppause ovenpå det tidlige US Open-exit stiller tennisstjernen Caroline Wozniacki i næste uge op i WTA-turneringen Toray Pan Pacific Open i Tokyo.

Her stiller hun op som forsvarende mester og er seedet som nummer tre. Dermed er hun oversidder i første runde, og fire reelle sejre skiller danskeren fra en ny triumf i turneringen, som hun også vandt i 2010.

I anden runde skal Wozniacki møde enten den japanske wild card-spiller Risa Ozaki eller amerikaneren Shelby Rogers.

Derefter er hun seedet til at skulle møde slovakken Dominika Cibulkova i kvartfinalen.

En eventuelt semifinale ligger til at blive et møde med den nyslåede spanske verdensetter, Garbiñe Muguruza, der også er topseedet.

I den anden halvdel af lodtrækningen befinder sig den andenseedede tjekke, Karolína Plísková.

Wozniacki skal tidligst i aktion i turneringen på onsdag.

Danskeren har fortsat sin første turneringssejr til gode i 2017. Hun er nået frem til seks finaler i sæsonen, men er alle er endt med nederlag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.