En af de ting, der bare ikke måtte ske under en af verdens største sportsbegivenheder: Et 35 minutter langt strømsvigt under Super Bowl.
35 minutters antiklimaks midt i årets største sportsbegivenhed i USA.
Spillerne vidste ikke, hvad de skulle stille op. Og de 73.000 tilskuere kunne heller ikke gøre meget andet end at vente, mens halvdelen af strømmen forsvandt under deres elskede Super Bowl.
Det var ikke alt lyset der forsvandt på Superdome i New Orleans, men kampen måtte alligevel sættes på stand-by i tredje quarter, mens teknikere forsøgte at få strømmen tilbage.
Også de mere end 100 millioner seere måtte væbne sig med tålmodighed hjemme foran skærmen, inden finalen kunne genoptages.
Energiselskabet forklarer, at der ikke var noget galt med deres forsyning af strøm, men at ansvaret ligger hos personalet på stadion.
Super Bowl blev i øvrigt vundet af San Francisco 49'ers, der slog Baltimore Ravens med 28-23, da strømmen kom tilbage.