Hvis du kigger ud af dit vindue lige nu, så er der ikke megen trøst at hente.
Det fleste steder er dagen grå, trist og fyldt med regn.
Optimismen kan dog hentes sydfra, skriver vejr.tv2.dk.
Sydeuropa er lige nu ramt af tårnhøje temperaturer og holder prognoserne, så kan det lune vejr ramme Danmark hen over weekenden og give Danmark en usædvanlig varm oktober-weekend.
Prognoser lover temperaturer mellem 20 og 23 grader til store dele af Danmark på søndag, skriver stationen.
Sydvesteuropa oplever lige nu ekstrem varme. I Montoro i Sydspanien målte man søndag eftermiddag 38,2 grader, hvilket er ny national varmerekord for oktober.
Også i Andorra blev det til varmerekord med 31,7 grader. I Pamplona målte man for første gang over 30 grader i oktober, og i Catalonien blev der sat ny regional varmerekord i Llimiana nær Andorra.
I Portugal målte fem byer over legemstemperatur med Alvegas 37,7 grader som den højeste.
Om weekendvejret skriver DMI.
Fredag:
Mest skyet og i løbet af dagen regn fra vest, i de østlige egne først på dagen lidt sol. Temp mellem 14 og 17 grader.
Lørdag:
Først skyet og stedvis regn, men i løbet af dagen kan der komme nogen sol og kun enkelte byger. Om natten til dels klart vejr, bortset fra stedvis dis og tåge. Dagtemp. op mellem 16 og 20 grader.
Søndag:
Mest tørt og antagelig nogen eller en del sol. Dagtemp. op mellem 18 og 21 grader, varmest i de sydøstlige egne.