Sarah Grünewald kan måske få nogle fifs til at danse brudevals hos sine dommere i ”Vild med dans”. Den 39-årige vært på programmet skal nemlig giftes.
Det kom hun til at fortælle til Billed-Bladet, der mødte hende den røde løber i selskab med Ben Kaniewski.
– Vi er faktisk forlovede. For halvandet år siden gik Ben på knæ og friede til mig. Men det er der ingen, der ved, fortalte hun til ugebladet.
Hun ville dog ikke ud med, om invitationerne til brylluppet allerede er sendt ud, eller hvornår det sker.
Sara Grünewald har tidligere været gift med Rasmus Backhaus. De fik i 2016 sønnen Luis, men blev skilt tre år senere.
Grünewald er endnu en gang vært på ”Vild med dans”, når årets sæson danses i gang den 22. september. Det bliver hendes samtidig hendes sidste sæson i den rolle.