Skuespilleren Ena Spottag har dyppet håret i en spand skrig-lilla maling - eller sådan ser det i hvert fald ud.
Den populære skuespiller og 'Vild med dans'-vinder har farvet håret lilla, og det skyldes, fortæller hun selv BT, at hun simpelthen havde brug for at markere, at der var sket noget vildt i hendes liv.
For vildt var det jo, da hun trodsede alle forudsigelser og kæmpede sig helt til tops i TV 2's dansekonkurrence.
- Vild med dans har givet mig et nyt gear, erklærer Ena Spottag, som tidligere har markeret store hændelser i livet med en tatovering, en piercing og en blå plet i håret.
28. december dukker Ena op på de danske tv-skærme igen, når den nye sæson af 'Badehotellet' har premiere på TV 2. Håret vil dog her være afdæmpet kommunefarvet.