For kort tid siden var Corona noget, der var i Kina. ”Kunne de ikke bare lade være med at spise alle de forskellige vilde dyr”, talte vi om. Så blev Italien ramt, og så begyndte jeg at planlægge en Coronastrategi nr. 1. Hvis vi blev alvorligt ramt i Danmark, skulle der være en plan for både medarbejdere og dyr i Randers Regnskov, for at holde de vigtigste funktioner i gang til enhver tid.
Inden jeg startede Randers Regnskov, var jeg professionel soldat som officer i hæren. Jeg er uddannet til at agere i kriser og blomstrer lidt op i kaos.
Coronaplan 1 havde taget form i mit hoved og var klar til implementering, da statsministeren lagde låg på, hvor mange gæster vi måtte have (max 1.000). Vi fortsatte med at have åbent, monitorerede, hvor mange der var inde, holdt ekstra rent, sprittede af og lukkede ned for aktiviteter, der involverede mange personer.
Jeg syntes, det gik meget stærkt. Den 10. marts, kun fire dage efter den første plan, måtte jeg stramme den yderligere. Jeg forbød medarbejderne at rejse udenlands uden min tilladelse. Særligt udsatte medarbejdere blev sendt hjem. Dem, der kun kunne møde på arbejde ved brug af offentlig trafik, fik lov at arbejde hjemmefra. Jeg opfordrede til fleksibilitet og fællesskab. Vi var rigtig godt rustet til at møde udfordringen.
Fredstid blev til krigstid
Hvert år i uge 48 holder vi lukket, det er det eneste tidspunkt vi holder lukket. Den uge samarbejder vi på tværs i organisationen og laver projekter, der ikke er mulige, når der er gæster i udstillingen. Vi bygger om, bygger nyt, laver teambuilding, personaleudflugter og meget mere. Vi havde trænet ”krigstid” i fredstid. Krigstid blev det så, da statsminister Mette Frederiksen under et pressemøde onsdag den 11. marts opfordrede til, at alle indendørs arrangementer, attraktioner, skoler osv. skulle holdes lukket fra fredag. Damn! der ramte den! I mit hoved lå allerede overskrifterne til Corona plan 2 klar, som handlede om vores lukning. Nu var det blevet dødsens alvorligt. Vi kunne ikke længere tjene penge, vi kunne selvfølgelig heller ikke bare lukke og slukke - vi lever af at vise naturens forunderlighed i form af en fantastisk regnskov med alle dens dyr.
Planen skrevet på en pizzaæske
Jeg sendte en sms til min ledergruppe, og bad dem om at mødes med mig i regnskoven kl. 22.00. Derefter ringede jeg til min bestyrelsesformand og vi besluttede, at vi ville lukke Randers Regnskov med det samme. Vi besluttede også, at vi måtte stå sammen om vores arbejdsplads og alle derfor var garanteret løn måneden ud.
Alt dette skete mens jeg spiste pizza, og planen blev skrevet ned på pizzaboksens låg. Ledergruppen og jeg mødtes og vendte situationen, og blev hurtige enige om, hvordan vi ville løse udfordringerne. Coronaplan nr. 2 trådte i kraft.
Den 12. marts om morgenen var det meste personale samlet i Randers Regnskov og ængstelse blev til kampånd, da jeg meddelte, at alle fik deres løn og alle nikkede til det ultra fleksible.
Det med at mødes har vi løst på to måder. Den ene er vores medarbejder-Facebookside, hvor man kan skrive sammen og dele spørgsmål, og det er også her holdlederne overdrager til hinanden via liveudsendelse. For at alle kan følge med i regnskoven besluttede vi, at der hver dag skulle sendes live på vores officielle Facebookside. Det skulle være et forum for kollegerne, men også et forum hvor alle vores trofaste gæster kunne være med og stille spørgsmål.
27.000 følger med via facebook
Asser, der er biolog og formidlingschef, sagde: ”Vi skal jo fortsat redde verden og vi har jo en skoletjeneste…. ” hvilket blev til en halv times biologiundervisning på hverdage kl 09:00.
Vi er blevet væltet bagover af interessen, 27.000 var logget på i dag, og ingen ved, hvor mange der sad ved skærmene og så biologi – det er jo i sidste ende naturvidenskab, der skal redde verden, hvad enten det er dyrearters overlevelse eller bekæmpelsen af Coronavirus.
Coronaplan nr. 3 er i støbeskeen. Den tager det lange seje træk og I får lov til at være med hele vejen.