At de menneskeskabte udslip af drivhusgasser bærer sin del af ansvaret for klimaændringerne er for nylig igen bekræftet af FN"s klimapanel.
Er der globalt set vilje til at gøre det fornødne? Eller bliver det snarere en miljø- og energipolitisk kulturdebat i vor del af verden med forskellig signal-politik og feel good -ideer fra medier, politikere, myndigheder, virksomheder og organisationer. Forhåbentlig ikke.
Den meget omtalte Kyoto-protokol fra 1997 (med dens kvoter og så videre) var en politisk øjenåbner, men ikke et svar på klimaudfordringen med protokollens udeladelser af vigtige lande og sektorer samt dens smutveje ( varm luft ).
Noget af det samme kan siges om EU"s nuværende politik med dens CO2-kvote-handels-system.
Hvis det globalt set skal batte, skal langt flere lande og sektorer med for at give baggrund for realistiske og prioriterede indsatser. Alle industrialiserede lande bør deltage, og vigtige sektorer som international fly- og skibstrafik samt landbrug skal også med og på forpligtende grundlag.
Det er udfordringen.