I den periode, Bendt Bendtsen har været konservativ partiformand og politisk leder, har vi i Danmark opnået flere markante konservative resultater end i mange årtier.Resultater, som aldrig var blevet opnået, hvis ikke vi havde en dygtig og stærk leder og en række gode ministre og folketingsmedlemmer.
Lad mig nævne nogle af de klare konservative resultater – gennemført med Bendt Bendtsen som leder. Resultater, der ikke var opnået uden Det Konservative Folkeparti i regeringen:
· Skatter og afgifter er reduceret, så en almindelig dansk familie har knapt 3.000 kroner mere til sig selv om måneden, end da Nyrup var statsminister.
· Vi har fået gennemført en skolepolitik, hvor fagligheden er sat i højsædet, og hvor børnene nu lærer engelsk allerede fra tredje klasse.
· Vi har sat de lovlydige i centrum og forbryderne i fængsel.
· Vi har fået gennemført en behandlingsgaranti (under Nyrup var der en ventelistegaranti), og i dag opereres 98.000 flere om året, end da Nyrup var statsminister. Men det skal blive bedre endnu.
· Vi har sat miljøet højt på dagsordenen.
· Vi har afskaffet de overflødige amter.
Konklusion: Vi har en god formand, et dygtigt hold og opnår konservative resultater. Vi fortsætter med alle tre ting – uanset en enkelt dårlig meningsmåling.