Familien Danmark bruger færre og færre penge på den daglige leverpostej, hakkebøfferne og kagen til aftenkaffen.

Andelen af penge i det daglige forbrug, som går til indkøb af dagligvarer, er nemlig blevet halveret fra 20 til ti procent siden 1970.

Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, som Newspaq har fået indblik i.

"I takt med den stigende velstand udgør fødevarer en faldende andel af det samlede forbrug," påpeger rapportens forfatter, fødevareøkonom Henning Otte Hansen.

I en typisk dansk familie med to voksne og to børn svarer ti procent af forbruget til, at familien bruger 52.000 kroner om året på mad og drikke.

De globale fødevarepriser har dog været ustabile i de seneste par år. Under fødevarekrisen i 2007 og 2008 reagerede danskerne med lommesmerter og klagesange over prishop på fem procent.

Men i virkeligheden har prisstigninger ikke gjort det store indhug i familiernes økonomier, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer.

"Det svarer til, at man i stedet for at bruge 10 procent på fødevarer bruger 10,3 procent. Det er ikke noget, der afgørende ændrer på vores forbrugssammensætning," siger han.

Udover den høje velstand i Danmark er forklaringen på den lave andel af forbruget, der går til fødevarer, at vi er et 'discount-folkefærd'.

"Danskerne er tilbudsjægere. Det er en kultur, som vi ikke ser i ret mange andre lande. Den mængde af tilbudsaviser og annoncer, som vi modtager, findes ikke tilsvarende andre steder," siger Klaus Jørgensen.

Tallene kommer ikke bag på kok Bo Jakobsen, der er indehaver af Restaurationen og Restaurant Paustian i København.

Han synes, danskerne skulle bruge langt flere penge på ordentlige madvarer.

"Danskerne har jo nærmest besluttet sig for, at for at livet skal være godt, så skal vi allesammen have en stor bil og egen bolig ligesom direktøren. Så i dag sidder danskernes penge i prioritetsgæld, biler, rejser og tøj. Og så er der ingen penge tilbage til mad," siger han.

Mens danskerne bruger ti procent af indkomsten på fødevarer, så ser det til gengæld helt anderledes ud i de fattigste udviklingslande.

Her bruger familierne omkring 80 procent af deres indkomst på fødevarer.