FællesListens ti-punktsplan til et Danmark i balance:

1. Udflytning af statslige arbejdspladser

Antallet af private arbejdspladser pr. 1000 indbyggere er stort set det samme i Ringkøbing-Skjern som i København. Forskellen i beskæftigelsen skyldes de offentlige arbejdspladser. De er koncentreret om København. Gæt f.eks. hvor Landbohøjskolen, Kort- og matrikelstyrelsen (som begge har fået nyt navn) og Søfartsstyrelsen ligger. Mens køerne græsser i Jylland, uddannes der kun dyrlæger i København. At det forholder sig sådan er ingen selvfølge. Statslige arbejdspladser skal fordeles mere jævnt, og det kræver politisk vilje til at decentralisere i stedet for det modsatte.

2. Fjernelse af indregistreringsafgiften for biler og nedsættelse af benzinafgiften

For mange danskere er en bil en nødvendighed for at kunne transportere sig rundt. Offentlig transport, cykel eller andet er ikke et reelt alternativ for familier i de tyndt befolkede områder. Man kan derfor med rette undre sig over den høje danske registreringsafgift på biler og de høje benzinafgifter. Den er i virkeligheden en afgift på at bo på landet. Det er vel og mærke afgifter, som vore nabolande ikke pålægger deres indbyggere i samme grad. Vores nabolande har altså valgt at finansiere deres velfærd mere solidarisk end i Danmark, hvor man straffer folk for at bo i Udkantsdanmark. Men i Danmark bør vi ikke have en afgift, der reelt medvirker til centraliseringen af det danske samfund. Registreringsafgiften skal afskaffes og benzinafgifterne sættes ned.

3. Lige adgang til sundhedsvæsenet

At borgerne i alle egne af Danmark har læger, sygehuse og apoteker af ordentlig kvalitet indenfor en rimelig afstand er helt essentielt for det danske velfærdssamfund. De senere år har udviklingen gået den forkerte vej på dette område. Det skal standses.

4. Forældreejede folkeskoler

Siden kommunalreformen i 2007 har 69 ud af landets 98 kommuner reduceret i antallet af deres folkeskoler. Den lokale folkeskole er i mange små landsbysamfund helt afgørende for samfundets overlevelse. Og ingen er vel bedre til at pege på den rigtige skole for eleverne end deres forældre. Forældrene skal derfor have mulighed for at starte og drive deres egen folkeskole. Altså ikke en friskole med forældrebetaling, men en folkeskole uden forældrebetaling. Driften af skolen skal finansieres gennem et kommunalt driftstilskud på størrelse med de kommunale udgifter til en tilsvarende kommunal folkeskole. På den måde kan man få den skolestruktur, som passer til behovet. Er en skole god nok, så vælger forældrene den til deres børn.

5. De videregående uddannelsespladser skal fordeles over hele landet.

Indførelse af taxametersystemet og fusioner på de videregående uddannelser har gennem de senere år resulteret i en centralisering af uddannelsespladserne på de videregående uddannelser. Samfundet skal nu tage ansvaret for at videregående uddannelser fordeles jævnt over hele landet, fordi den geografiske placering af uddannelser er for vigtig til ikke at være resultatet af gennemskuelige demokratiske processer.

6. Der skal være et personfradrag på momsafregningen i personligt ejede selskaber.

For at skabe liv og vækst på landet er det nødvendigt med håndværk og mindre butikker. For at understøtte rentabiliteten i disse skal der være et personfradrag på momsafregningen i personligt ejede selskaber. På den måde vil landsbyerne kunne have den lille købmand, smed, tømrer osv.

7. Boligstøtten afløses af et højere personfradrag.

Boligstøtten har egentlig til hensigt at give alle borgere mulighed for at bo i en bolig af en vis standart. Boligstøttens størrelse afhænger blandt andet af boligens og huslejens størrelse. Men en bivirkning af denne støtte er, at borgerens oplevede prisforskel mellem dyre boliger i de store byområder og de billige boliger på landet bliver mindre, end det reelt er tilfældet. Boligstøtte er altså også en støtte til at flytte fra land til by. Derfor skal boligstøtten erstattes af et højere personskattefradrag til alle - uanset bopæl. På denne måde kommer familiernes boligudgifter til at afspejle de reelle udgifter, hvilket vil få flere til at vælge at bo i områder med billige boliger.

8. Planloven skal lempes.

Det skal gøres nemmere og billigere at oprette virksomheder i landområder gennem en ændring af planloven.

9. Der skal være mobildækning overalt.

Samfundet skal stille krav til mobiloperatører om, at hele Danmark skal dækkes af mobilnettet.

10. Hurtige Internetforbindelser skal være tilgængelige.

En tilstrækkelig infrastruktur er af afgørende betydning. Til denne infrastruktur hører for nogle virksomheder og lønmodtagere en hurtig internetforbindelse. Det skal derfor sikres, at denne mulighed er til stede i alle dele af Danmark.

Kjeld Andersen står gerne til rådighed for uddybning af ovenstående på telefon 20 46 15 70.