En 58-årig taxachauffør i Odense blev efter en tur med to mandlige kunder søndag morgen overfaldet med slag og spark.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
En kilde i taxamiljøet siger til avisen, at taxachaufføren er ilde tilredt og har også pådraget sig hjernerystelse.
Det var angiveligt en diskussion om turens pris - 153 kroner - fra Mageløs i Odense centrum til Floravænget i Odensebydelen Sanderum, som udløste det grove overfald, hvor taxachaufføren også mistede sin mobiltelefon, sygesikringskort og kørekort.
Hos taxaselskabet 4x27 fortæller man, at overfaldsmændene formentlig er at finde på optagelser fra bilens videoovervågning.