Østjyllands Politi efterlyser en motorcyklist, som måtte foretage en undvigemanøvre, da en 23-årig mand i en Audi A6 kørte 180 km/t.
Motorcyklisten var i færd med at foretage en helt lovlig overhaling af en bil, da den 23-årige kom bragende i den modsatte vejbane.
- Han må trække hårdt ind til siden for at undgå sammenstød, fortæller Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Vanvidskørselen foregik på landevej 26 i Tilst nordvest for Aarhus C, og ikke nok med, at motorcyklisten måtte foretage en undvigemanøvre, så lykkedes det også den 23-årige at overhale en patruljevogn.
Patruljen satte efter den store Audi, men måtte opgive forfølgelsen, da hastigheden nåede op over 180 km/t, og det derfor ikke var forsvarligt at fortsætte forfølgelsen.
Den 23-årige er efterfølgende anholdt og sigtet for vanvidskørsel, mens bilen er beslaglagt.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.