Blogger: Værdige stemmer fra bunden gør op med gængse fordomme
BOGANMELDELSE: Ny bogantologi lader reformramte selv komme til orde om deres virkelighed og viser en helt anden virkelighed end det skingre billede, man ofte får i den politiske debat. Mange af beretningerne afspejler en erfaring med kommunen som en vridemaskine eller affaldsskakt, hvor man mister sit ansigt og sjældent kommer helskindet ud igen, skriver Lisbeth Riisager Henriksen i en anmeldelse.

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

DE SENESTE ÅRS REFORM-AMOK på social- og beskæftigelsesområdet har frembragt en stor underklasse af mennesker, hvis livsbetingelser er fuldstændigt ulige den almindelige danskers. Den er i mangt og meget en skjult befolkningsgruppe, som hverken flertallet af politikere eller medier ønsker at lytte til.

Forringelserne af syge, arbejdsløses og studerendes grundbetingelser og ydelser har væltet ind over landet: Reformer af dagpenge, efterløn, førtidspension og fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp, SU osv. Den politiske strategi fra konsensuspartierne har været at ændre på vurderingen af og fortællingen om mange af de mennesker, som får disse ydelser; herunder fortællingen om syge mennesker, der står i en meget svag position, og som for få år siden naturligvis ville have fået samfundets solidariske forsørgelseshjælp og respekt.

De bliver defineret, kategoriseret og fremstillet som stereotyper, man kan tage afstand fra. Udskammet. Derved, tror man, kan man beskære ydelserne, herunder hjælpen til de værdigt trængende, uden at få befolkningens moralske fordømmelse. Dét, som ingen ved og forstår, kan ingen have ondt af.

Ingen har tænkt på at spørge disse mennesker selv om, hvad de mener om det hele. ”Hen over hovedet på de berørte afgør politikerne egenrådigt, hvad der er bedst for dem,” fastslås det i forordet til den nye bogantologi Stemmer fra dybet, som er redigeret af Dorte Hummelshøj Jakobsen.

DET FORHOLD VIL DENNE BOG gøre op med. Den vil lade nogle af de berørte selv komme til orde. Eller som det hedder i anmelderbrevet: ”Hovedformålet er at formidle, at mennesker på overførselsindkomst er nøjagtig lige så forskellige som de mennesker, der befinder sig på arbejdsmarked: Deres sociale baggrund, uddannelsesniveau, politiske holdninger, livssyn, ønsker og drømme er forskellige. På ét punkt er de dog ens – de er alle mennesker med menneskelige følelser.”

Stemmer fra dybet er en sjælden perle af en udgivelse, fordi den lader mennesker selv komme til orde om deres virkelighed. Den viser en helt anden virkelighed end det skingre billede, man ofte får i den offentlige politiske debat, hvor der cirkulerer mange fordomme om mennesker på overførselsindkomst eller i fleksjob. Det er de fordomme, som flittigt er blevet sat til torvs af blandt andre daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesordførere som Joachim B. Olsen (LA), Rasmus Jarlov (K) og mange flere.

Bogens 12 beretninger er meget virkningsfuldt sat op, så der optræder fordomsfulde politiske citater om de pågældende målgrupper mellem de fleste beretninger. Beretningerne viser så i modsætning til disse en helt anden virkelighed og gør de politiske udsagn til skamme. Det er en meget klog og effektiv måde at vise, hvor forvrænget en opfattelse, mange af vores politikere har af virkeligheden og af de mennesker, deres lovgivning har indgribende konsekvenser for.

DISSE VIDT FORSKELLIGE 12 personer har vovet at stille sig frem trods den udskamning, som vi ofte har set fra politisk hold, når nogen har ytret sig om deres virkelighed på kontanthjælp, fleksjob, sygedagpenge, førtidspension osv. Og det har kostet mange af dem meget at skrive de indlæg, som bogen præsenterer. De fortjener meget stor tak og anerkendelse for, at de alligevel har medvirket!

Hvad fortæller de så om i bogen?

Der er indlæg om livet med forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser, fysiske såvel som psykiske. Der er beskrivelser af et sundhedssystem, som nogle steder slet ikke fungerer; hvor patienter aldrig får en professionel afklaring og den nødvendige behandling, selvom de igen og igen presser på for at få hjælp, eller hvor den først kommer efter meget lang tid.

Der er meget om manglende retssikkerhed i social- og beskæftigelsessystemet, herunder om umyndiggørelse, mistænkeliggørelse, nedværdigende behandling, fejl på fejl. Der er meget om meningsløse ressourceforløb og manglende respekt fra systemets side for alvorlig sygdom og anden afmagt; der er indlæg om ydmygende nyttejob. Der er indlæg om alvorligt syge mennesker, der er på kontanthjælp, og der er meget om ventetid på at få ret i systemet. Forsidens graffitibillede (foto: Anders Johansen) illustrerer denne gennemgående erfaring med kommunen som en vridemaskine eller affaldsskakt: Her mister man sit ansigt og kommer sjældent helskindet ud igen.

Der er indlæg om fattigdom og konkrete beskrivelser af, hvordan man kan holde sulten mest muligt fra døren; og der er indlæg om, hvordan kontanthjælpsloft, fattigdom og usikkerhed om fremtiden også går ud over børnene.

Det er beretninger om mennesker, der værdigt forsøger at kæmpe sig igennem livet i situationer, hvor samfundet er med til at give dem endnu dårligere odds, end de i forvejen har. De gør stort indtryk og er i øvrigt meget forskellige, som mennesker nu er det.

Og så reflekterer en del af forfatterne over den politiske udskamning og stigmatisering, som de som reformramt borgergruppe har været udsat for igennem den senere årrække. Der er hos mange af forfatterne en oplevelse af at blive betragtet som mindreværdige end dem, der befinder sig på den ordinære del af arbejdsmarkedet. Det er for mange af dem svært at komme til rette med.

DET HØRER I ØVRIGT MED til forhistorien, at denne bogantologi ikke alene er en modstemme til den sædvanlige politiske debat om kontanthjælpsmodtagere med videre, hvor alle andre end netop kontanthjælpsmodtagere selv er repræsenteret. Den konkrete tilblivelse kom efter Gyldendals udgivelse i sensommeren 2016 af Karina Pedersens bog Helt ude i hampen, som ikke havde sparet på fordommene om mennesker på overførselsindkomst.

Denne bog var blevet anmeldt i mange medier som værende en væsentlig debatbog, men hurtigt stod det klart, at bogen hverken var sandfærdig eller repræsentativ for kontanthjælpsmodtagere. Gyldendals litterære direktør Johannes Riis blev opfordret til at trække bogen tilbage, men det ville han ikke. For han fandt det vigtigt, at 'vi' opnåede mere viden om den befolkningsgruppe, nævnte Karina Pedersen skrev om.

Samme Gyldendal fandt det desværre ikke lige så vigtigt at udgive nærværende bogantologis fortællinger, og flere andre af de store forlag har ligeledes afvist at udgive bogen. Dette til trods for, at de medgiver, at det er en ’vigtig udgivelse’.

Skulle de skæve fordomme ikke vinde kampen om, hvad der er sandheden om disse menneskers virkelighed, var der derfor ingen vej udenom, at Dorte Hummelshøj Jakobsen, som er initiativtageren, selv måtte udgive bogen på det lille forlag Candied Crime.

Hun er selv forfatter, redaktør, oversætter og forlægger og har lagt et kæmpestort stykke arbejde i at realisere denne udgivelse, som har været op ad bakke. Det skal hun have stor tak og anerkendelse for!

Stemmer fra dybet, red. af Dorte Hummelshøj Jakobsen, udkommer 1. oktober 2018 på Forlaget Candied Crime. Bidrag af: Maria Busch, Rie Grenaa, Charlotte Holm, Mette Kjærulff, Claus Larsen, Line Lazarus, Lasse Lillevang Vesterholt, Carina Martinus, Rikke Petersen, Mette Sejrbo, Dorthe Skriver Nielsen, Heidi Stephansen. 198 sider.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.