Venstre beskylder nu socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, for at tale usandt, men meget tyder på, at det er Venstre, der har problemer med sandt og usandt.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) skriver i Venstres nyhedsbrev, at S-lederen bør beklage over for danskerne, at hun ikke talte sandt under søndagens tv-duel mod statsminister Lars Løkke Rasmussen.
"Hvis Helle Thorning-Schmidt har den mindste smule anstændighed, så bør hun straks beklage over for danskerne, at hun talte usandt under debatten," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Støjberg henviser til, at Thorning-Schmidt under debatten skulle have sagt, at fagbevægelsen står bag ønsket om en arbejdsuge på 38 timer.
"Fagbevægelsen bakker ikke op om en 38-timers arbejdsuge, og dermed falder oppositionens økonomiske politik fuldstændig fra hinanden," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Hun henviser bl.a. til et debatindlæg i Berlingske Tidende fra august af de tre fagforeningsbosser Poul Erik Skov Christensen, Kim Simonsen og Thorkild E. Jensen.
I indlægget skriver formændene fra henholdsvis 3F, HK og Dansk Metal, at "De 15 milliarder kan findes alene ved at øge arbejdstiden med gennemsnitlig 12 minutter om dagen... men sikringen af et stigende arbejdsudbud hviler ikke blot på at øge arbejdstiden. Det vil næppe heller være særligt effektivt, da mange i forvejen arbejder langt over de 37 timer."
Inger Støjberg taler dog ikke sandt, når hun påstår, at S-lederen under debatten sagde, at fagbevægelsen har sagt ja til at hæve arbejdsugen fra 37 til 38 timer.
Newspaq har genhørt debatten, og Helle Thorning-Schmidts formulering er ordret: "Parterne har sagt, at de vil arbejde mere for 15 mia. kr."
Derudover sagde S-lederen:
"Parterne siger og det er nærmest historisk: 'Vi er parat til at lægge en ekstra indsats.' De vil hellere arbejdsvejen end sparevejen".
Det passer meget godt med de tre fagbossers debatindlæg fra Berlingske Tidende, hvori de skrev:
"Opgaven er bunden: Der skal findes 15 milliarder kroner! Vi vil gerne løfte vores del af det fælles ansvar for at finde et realistisk alternativ."
Poul Erik Skov Christensen, Kim Simonsen og Thorkild E. Jensen understreger, at det ikke er realistisk alene at finde de 15 mia. kr. ved at øge arbejdstiden, men at det skal ske ved flere tiltag.
"Den konkrete udformning af en trepartsaftale kan først finde sted efter et regeringsskift....Men man kan regne med, at bundlinjen stemmer, når forhandlinger afsluttes," skriver de.
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet undrer sig over, at Lars Løkke Rasmussen (V) i tv-debatten omtalte trepartsforhandlingerne som løs snak - helt præcis som "nogle møder med en løs ide om at nå nogle måltal."
"Hele den danske model er bygget op med udgangspunkt i trepartsforhandlinger. Og den største reform i nyere tid er arbejdsmarkedspensionerne, som startede med fælleserklæringen fra 1987," siger Jesper Due.
Der gik to år, fra erklæringen blev underskrevet, og til de første resultater lå på bordet.
"Dengang var der tale om 0,7 procent af lønsummen. I dag er det tal oppe på 12 procent," siger Jesper Due.