Efter måneder med protester, demonstrationer og hårde ord giver de studerende og ledelsen på Københavns Universitet (KU) nu hinanden håndslag på at speede studietiden op, skriver Politiken.
Om seks år skal den gennemsnitlige studerende ved KU være 7,6 måneder hurtigere om at gennemføre sin uddannelse. Det er målet i den omdiskuterede studiefremdriftsreform, som Folketinget vedtog sidste år, mens studerende i tusindvis protesterede imod den.
Lykkes det ikke at få de studerende hurtigere gennem studierne, bliver universiteterne ifølge reformen straffet økonomisk - KU kan miste 345 millioner kroner om året - og de studerende kan miste deres SU og studieplads. Derfor har universitetsledelse og studerende nu i fællesskab vedtaget 10 initiativer, som skal få skub i de studerende på hovedstadens universitet, der i dag er landets langsomste.
Nu skal studerende og universitet samarbejde om, at de studerende kan bruge fuld tid - mindst 1.650 timer om året - på undervisning og forberedelse. Samtidig skal Københavns Universitet være bedre til at planlægge undervisningen, så arbejdspresset er jævnt, og de udbudte kurser skal præsenteres et-to år i forvejen, så de studerende kan planlægge studiet.
Egentlig er de studerende stadig utilfredse med reformen, fortæller formand for Studenterrådet Mie Sofie Andersen, der har været med i udvalget.
- Det kæmpestore problem er, at man fjerner den elastik, vi har i vores uddannelse. Vi har i udvalget prøvet at få den nødvendige fleksibilitet ind igen, siger hun til Politiken.
KU's prorektor for uddannelse, Lykke Friis, glæder sig over aftalen.
- Vi skal have hurtigere gennemførelsestider, men du kan ikke gennemføre en kulturforandring af den kaliber ovenfra. Det skal være et fælles projekt. Derfor er jeg utrolig glad for, at de studerende har sagt ja til disse her initiativer, siger hun til Politiken.
Uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen (R), roser KU's plan:
- Jeg er rigtig godt tilfreds. De studerende og i øvrigt også ledelsen og underviserne påtager sig her et ansvar for at få universitetet ind i den fremtid, der sådan set allerede er her. Det er et rigtig godt skridt på vejen, at de studerende får et fuldtidsstudie, når nu det er det, vi kræver af dem, siger hun til Politiken.