Danske unge giver sig god tid til at gennemføre en uddannelse.
De unge kunne i teorien være flyvefærdige som kandidater i en alder af 23 - fem år efter afsluttet studentereksamen. Men i realiteten er de danske kandidater i snit over 28 år, når de tager deres eksamen, viser tal fra Uddannelsesministeriet ifølge Politiken.
Det koster samfundsøkonomien milliarder, og det har kun gjort en marginal forskel, at politikerne de senere år har forsøgt at opmuntre de unge til at komme hurtigere i gang med studierne ved blandt andet at indføre den såkaldte kvotientregel.
Reglen giver mulighed for at forhøje gennemsnittet på studentereksamensbeviset med en faktor 1,08, hvis man starter inden for to år.
- De rå tal tyder dog på, at den kun har haft en meget marginal effekt, siger forskningschef Esben Schultz fra tænketanken Kraka, som har regnet på tallene for de unges uddannelseshastighed.
- Der er ganske vist en meget svag tendens til, at unge søger hurtigere ind på uddannelser i dag, end før ordningen blev indført. Men det skal holdes op imod, at vi dengang befandt os i en højkonjunktur, hvor unge havde meget let ved at finde arbejde, og mange derfor valgte at tage job i stedet for en uddannelse. Siden dengang er beskæftigelsen blevet tydeligt forværret, og det trækker i retning af, at flere unge går hurtigere i gang med en uddannelse. Så umiddelbart er effekten af kvotientordningen i bedste fald meget begrænset, siger han til Politiken.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har som mål at spare 2 milliarder i 2020 ved at nedbringe forsinkelserne i uddannelsessystemet. Til det formål vil han i det kommende folketingsår fremsætte et udspil til en bred reformpakke, siger han.
- Modsat vore forgængere vil vi ikke bare skære et år af SU'en. Vi arbejder på en meget omfattende og bredspektret reform, hvor vi både vil kigge på SU-systemet, og i høj grad også på de unødige forsinkelser, der opstår, som følge af blindgyder og barrierer i hele uddannelsessystemet, siger han til Politiken.
For eksempel skal det være slut med, at hver tredje gymnasieelev må tage suppleringsfag efter studentereksamen for at komme ind på de ønskede studier. Og hvis de studerende kan nedbringe den gennemsnitlige forsinkelse med bare fire måneder, er den første milliard sparet, siger Morten Østergaard.