Til Kjeld Thomsen og Per Hansen, som i Nyhedsavisen i onsdags skrev meget kritisk om Ungdomshuset: Først og fremmest må jeg sige, at det er sådan noget som dette, jeg bliver fuldstændig rasende over at læse.

I to mennesker ved ikke, hvad Ungeren står for i hverken praksis eller teori, for I har tydeligvis ikke styr på jeres emne.

Ryggen mod muren

Ungdomshuset har været skyld i nogle voldelige optøjer, ja. Men folk er frustrerede, desperate og vrede, når alt er taget ud af deres hænder, og uroligheder er jo oprør, der skaber opmærksomhed. Jeg siger selvfølgelig ikke, at alle fra Ungdomshuset har været tilfredse med det, der er sket, men alle har været desperate.

Og desuden er der også blevet afholdt adskillige fredelige demonstrationer og støttefester. Men selvfølgelig er disse arrangementer ikke pustet op af medierne og vist igen og igen lige som urolighederne.

Jeg mener bestemt ikke, at Ungdomshuset står for vold, tværtimod! Men denne situation er pressende, og vi HAR ryggen mod muren. Noget er værd at kæmpe for, og Ungdomshuset overgiver sig altså ikke uden kamp i den her sag.

Og jeg kan på ingen måde forstå, hvordan I kan kalde Ungdomshuset for et diktatur. Diktatur betyder enevælde. Ungdomshuset har jo altid været kendt som et fristed! Ingen bestemmer over hinanden i Ungdomshuset. Der er selvfølgelig dørmænd og aktivister til at holde styr på tingene, men der er ingen, der bestemmer over de andre.

Og egoistiske vil jeg heller ikke kalde os. Vi er mange, mange mennesker, som elsker det her hus desperat. Er det egoistisk? Og er det egoistisk at ville bevare det? Er det egoistisk at tænke på, at mange unge i fremtiden vil have brug for det her hus?

Drop fordommene

Og der findes ingen bevægelse bag Ungdomshuset! Det her er frie mennesker, der kæmper for det, de elsker, og det har ikke nødvendigvis noget med vold at gøre.

Fremover, lad være med at sidde på jeres flade hjemme i jeres stuer og dømme andre mennesker, som I ikke kender.

Jeg synes, der er ufatteligt mange, som har fordomme om folk fra Ungdomshuset.

Jeg er kommet der i snart et år, og jeg har aldrig haft nogen ubehagelige oplevelser med folk derinde og aldrig set nogen form for vold. Tværtimod har jeg mødt enormt mange rare mennesker og haft nogle rigtig dejlige stunder. Og kort sagt har Ungdomshuset været et forholdsvis afgørende sted i min ungdom indtil videre.

Og jeg ved, at jeg ikke er alene, jeg ved, at mange har det på samme måde, og der vil garanteret komme flere unge i fremtiden, som vil have brug for et fantastisk dejligt fristed som dette.