For ofte lader vi os presse for meget på jobbet, uden at cheferne overhovedet ved, at de overskrider vores grænser.
Det er en medvirkende faktor til stress. For mange, der er i risiko for at udvikle stress, kan godt mærke, når de overskrider egne grænser og påtager sig opgaver, de ikke ved, hvordan de skal løse.
Det fortæller psykolog og ph.d. ved Arbejdsmedicin hos Hospitalsenheden Vest i Herning Tanja Kirkegaard.
- Mange får hjertebanken eller koldsved, når de står over for et krav, som de ikke føler, de kan leve op til. De kan godt mærke det, fortæller hun.
Men alligevel kan det være svært at sige fra. Særligt hvis opgaven er fra chefen og bliver leveret på en måde, hvor det virker som om, det er noget, alle lige kan klare.
- Hvis det slet ikke virker, som om chefen har nogen betænkeligheder ved at placere opgaven på dig, så glemmer mange at lytte til sig selv, fortæller Tanja Kirkegaard.
Men i en travl hverdag er det langt fra alle, der bare kan presse ekstra opgaver ind, og derfor er det vigtigt at øve sig i at sige nej, hvis krop eller hoved instinktivt føler sig presset af endnu en opgave.
Foredragsholder og forfatter til bogen "Kunsten at sige nej" Sebastian Nybo anbefaler, at man øver sig i det såkaldte kompetente nej.
- Det kompetente nej er et meget voksent nej, som skal leveres uden at vise egne følelser. Her skal man sagligt forklare, at hvis jeg skal løse den her opgave, så rykker mine andre opgaver til næste uge, forklarer han.
Så må chefen tage stilling til denne sandhed. Fastholder chefen, at alle opgaver skal løses samtidig, må du gøre klart, at så falder kvaliteten i den enkelte opgave.
- Det er et faktum, at man ikke kan køre fra København til Aarhus på en halv tank, og ligeledes kan du ikke løse dine normale opgaver plus en ekstra lige så godt på samme tid, forklarer han.
Det bakker Tanja Kirkegaard op om. Det handler om at slå fast, når et krav ikke er realistisk, og have tillid til, at chefen vil lytte og respektere den vurdering.
Hun råder derfor også til, at arbejdspladsen stiller krav til ledelsen om, at de skal vise medarbejderne, at de lytter og respekterer et nej. De ansatte har nemlig mere mod på at sige fra i tide på arbejdspladser, hvor lederen tidligere har udvist hensyn i sin opførsel.
- Når man har svært ved at sige fra, handler det ofte om ledelsesrelationen, hvor man ikke stoler på, at lederen vil lytte og respektere ens nej, hvis man siger fra, siger Tanja Kirkegaard, og uddyber:
- Jeg har interviewet mange ledere, for hvem medarbejderens stress kom som et chok. De har simpelthen ikke opfattet på medarbejderen, at vedkommende var presset, og derfor har de ikke vidst, når de overskred en grænse.
Derfor er det vigtigt at slå fast, når en opgave vil tage længere tid, end lederen vurderer, eller når den vil svække kvaliteten af andre opgaver - eller der slet og ret ikke er tid i kalenderen.
Fakta: De fire nej'er på jobbet
- Det kompetente nej: Et tydeligt nej, hvor du gør opmærksom på, at du sætter pris på tilliden, men ikke kan tage opgaven, fordi den vil kræve mere tid, end du har, eller vil svække kvaliteten af dine andre opgaver.
Det kærlige nej: Når en venlig kollega igen og igen forstyrrer dit arbejde med anekdoter fra weekenden, handler det om at sige fra over for forstyrrelsen, men ikke personen.
Det resolutte nej: Et uhyre sjældent nej, der kan føles som et urbrøl. Det er nej'et, når du skal stå fast over for uretfærdighed eller vil sige endegyldigt nej på grund af arbejdsvilkår eller opførsel.
Det forunderlige nej: Et nej forklædt som et ja, hvor du køber dig tid til at komme med et kompetent nej senere. "Det lyder spændende, kan vi snakke om det senere".
Kilde: Sebastian Nybo, "Kunsten at sige nej".
/ritzau/FOKUS