Når FC Barcelona spiller klubbens næste to kampe i fodboldens Champions League, bliver det uden Sergio Busquets.
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har idømt midtbanespilleren to spilledages karantæne.
Det sker, efter at han pådrog sig et direkte rødt kort i Barcelonas seneste Champions League-kamp mod Benfica.
Det røde kort faldt to minutter før tid.
Barcelona vandt kampen mod Benfica med 2-0 og fører gruppe G med maksimumpoint efter to kampe.
Celtic har fire point på andenpladsen, mens Benfica har et enkelt point.
Spartak Moskva er sidst uden point.
/ritzau/