Strafudmålingen i den meget omtalte terrorsag fra Glasvej er netop blevet besluttet.
Den ene mand med afghansk baggrund har fået skærpet sin straf og skal dermed 8 år i fængsel. Samtidig skal han udvises af Danmark til Afghanistan, når han har udstået straffen.
Den anden mand, der har pakistansk baggrund, skal 12 år i fængsel.
Byretten havde tidligere dømt de to skyldige i at forberede en eller flere bomber, og for at have fremstillet det højeksplosive stof TATP, der også er kendt som 'satans mor'.
De er dømt for at ville lave en terrorhandling mod Danmark eller et andet land.
Lars Erslev Andersen, der er terrorekspert fra Syddansk Universitet, var i vidneskranken i sagen og han kommentere på konsekvenserne af at udvise den ene til Afghanistan.
"Der er en betydelig risiko ved at udvise mennesker til Afghanistan. De risikerer tortur og det der er værre," sagde han og uddybede:
"I Afghanistan hersker selvbestaltede militser, der er uden for myndighedernes kontrol. Endvidere får hjemvendte Guantanamo-fanger en behandling, der ikke lever op til vores forståelse af retssikkerhed."