Der er nye signaler fra det ene regeringsparti om, at tiden er kommet til igen at øge bistanden.

Danmark ligger stadig godt i det internationale felt af bistandsdonorer, når det kommer til udviklingstand. Ikke desto mindre er Danmark rykket pænt ned af ranglisten, som vi ellers i mange år var i spidsen af. Og det er sket, samtidig med at Danmark under den siddende regering har indledt en ny aktiv udenrigspolitik. Det passer umiddelbart ikke sammen med faldende økonomisk engagement.

Straks skudt ned

De nye signaler kommer fra De Konservative. Deres forslag er straks skudt ned af Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er nu, hvordan Venstre stiller sig. Set i lyset af statsministerens angivelige vanskelighed med at appellere til de kvindelige vælgersegmenter, samt taget i betragtning, at Danmarks førstedame nu er gået i front for de nødlidende i Darfur, så er svaret fra Venstre måske ikke så oplagt som for blot få måneder siden.

Signal til kritikere

Hvad skal vi skyde på? Vil Venstre være enig med De Konservative og dermed lægge sig lidt ud med Dansk Folkeparti. Og vil Venstre forsøge at vise befolkningen, at man da sagtens kan samarbejde over Folketingets midte?

Et helt andet perspektiv er den mere aktive danske udenrigspolitik. Traditionelt har Danmark brugt en aktiv multilateralisme og et stort engagement i verdens udvikling til at få en indflydelse, der ellers ikke er tradition for, at et lille land som Danmark har.

Hvis Danmark igen vil deltage i kampen om førstepladsen på den internationale rangliste for udviklingsbistand, så sender Danmark også signaler til alle landets kritikere efter Muhammedkrisen om, at vi bestemt er interesseret i at bidrage rundt om i verden for at forbedre livsudfoldelsesmulighederne for marginaliserede folk. Danmark har i mange år fået særdeles gode karakterer fra OECD, så en stigende bistand vil være et endog meget positivt signal at sende.

Jeg vil bestemt hilse sådanne nye signaler fra Venstre velkommen.