Snart får Donald Trump, USA's tidligere præsident, det sort på hvidt: Han skal møde for den amerikanske Kongres og forholde sig til angrebet, som skete mod regeringsbygningen i begyndelsen af sidste år.
Det sker, fordi det særlige udvalg i Kongressen, som efterforsker hændelsen, har besluttet at sende ekspræsidenten en reel stævning. I USA kaldes det en "subpoena", og det forpligter folk til eksempelvis at vidne i en sag eller udlevere dokumenter.
Udvalget består af syv demokratiske kongresmedlemmer og to medlemmer fra Trumps eget parti, Det Republikanske Parti. Alligevel blev beslutningen om at sende den tidligere præsident en stævning vedtaget enstemmigt.
Det er højst usædvanligt, at en tidligere præsident bliver stævnet. Sidst det skete var mod præsident Bill Clinton, og stævningen blev endda trukket tilbage, da Clinton frivilligt gik med til at vidne.
Formanden for udvalget, Bennie Thompson, medgiver da også, at trækket er højst usædvanligt, men "det er vores pligt at søge Donald Trumps vidneudsagn", siger han til det amerikanske medie CNN.
- Udvalgets behov for at høre fra Donald Trump går ud over vores søgen efter fakta, siger demokraten.
- Det handler om ansvar for den amerikanske befolkning. Han må holdes ansvarlig. Han skal svare for sine handlinger.
Bennie Thompson henviser til 6. januar sidste år.
Donald Trump var stadig formelt set præsident, men havde få måneder forinden tabt det amerikanske præsidentvalg i 2020 til demokraten Joe Biden, som i dag er landets præsident.
Formelt set var det Trumps vicepræsident Mike Pences opgave at overlevere meddelelsen om Trumps nederlag til det amerikanske parlament, Kongressen.
I den forbindelse havde en stor skare af Trumps tilhængere samlet sig uden for The Capitol, bygningen hvor den amerikanske Kongres samles.
De troede, ligesom Donald Trump, ikke på, at Joe Biden havde vundet præsidentvalget. Der var snyd involveret, mente de. En tese, som er blevet gentaget af ekspræsidenten utallige gange uden bevisførelse.
Demonstranterne endte med at trænge ind i bygningen i en kamp, der endte med at koste mindst fem personer livet. 140 politibetjente kom til skade under stormløbet.
Udvalget vil blandt andet undersøge Trumps rolle, fordi han i timerne før angrebet på Kongressen holdt en brandtale i Washington D.C.
Her gentog han udokumenterede påstande om, at valgsejren ved præsidentvalget november 2020 blev stjålet fra ham på grund af svindel.
I talen, der blev holdt foran hans tilhængere, opfordrede Trump dem til at "slås som bare fanden".
Hvorvidt Trump rent faktisk ender med at skulle på vidneskranken, er endnu uvist. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det sandsynligt, at Donald Trump vil forsvare sig med næb og klør rent juridisk i en kamp, som kan vare længere end de nuværende medlemmer af udvalget har deres plads.
Det Republikanske Parti ventes ifølge Reuters at nedlægge udvalget, hvis det får magten i Kongressen i det forestående midtvejsvalg i USA.
/ritzau/