Udenrigsministeriet fraråder stadig danskere at rejse til Egypten til andet end turistområderne langs Rødehavet og Aqababugten.
Det oplyser chef for Borgerservice og Kommunikation ved Udenrigsministeriet Ole Egberg Mikkelsen til Ritzau.
- Er man i Egypten, skal man holde sig fra optøjer, uro og enhver form for tilløb til demonstrationer.
- Det er en god idé at registrere sig på danskerlisten på vores hjemmeside. Det kan være en fordel, hvis vi får brug for at kontakte pårørende i Danmark, der kan blive urolige, siger Ole Egberg Mikkelsen.
/ritzau/