Landets skoleelever og deres forældre risikerer et forår spækket med mange aflyste undervisningstimer og seriøse pasningsproblemer.
Med hele 1,7 milliarder kroner i strejkekasse har de konfliktramte lærere nemlig råd til at konflikte i ti uger – svarende til 50 arbejdsdage eller omkring en femtedel af skoleåret.
”Vi er klar til en langvarig konflikt, hvis det skal være,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.
Det betyder samtidig, at lærernes modpart, Kommunernes Landsforening, ikke skal regne med at sulte lærerne ud med det samme, hvis det lockout-varsel, som de meddelte i går, bliver en realitet.
”Men vi ønsker ikke konflikt og håber, den bliver kortvarig, hvis den kommer. De store tabere vil være folkeskolens elever,” fortsætter han.
Lockout
Striden mellem KL og lærerne handler om den nuværende overenskomst, der freder lærernes forberedelsestid via et loft på antallet af undervisningstimer.
Det loft vil KL have væk, fordi de vil have flere undervisningstimer ud af lærerne. I går blev konflikten så skærpet, da KL varslede lockout fra 1. april.
Lockout er arbejdsgiver-versionen af en strejke. Lærerne formenes adgang til deres arbejdsplads og får ikke løn.
1,7 milliard i kolde kontanter
Strejkekassen hos Danmarks Lærerforening skal dække lærernes løntab i den situation. Konkret vil de 43.000 medlemmer, som Danmarks Lærerforening regner med vil blive ramt, få 825 kroner per tabt arbejdsdag. Det svarer til mindstelønnen efter skat for en nyuddannet lærer – cirka 18.000 kroner efter skat.
Tricket er at give lærerne pengene som et lån i stedet for som konfliktløn. Det betyder, at lærerne skal betale renter, men slipper for at betale skat. Dermed kommer der flere konfliktdage ud af pengene i lærernes strejkekasse.
Forsker: Penge er ikke alt
50 konfliktdage i strejkekassen betyder, at lærerne ikke risikerer at løbe tør for penge med det samme. Det har tidligere givet faglige organisationer problemer, fordi de kun havde råd til ganske få strejkedage.
Det siger Mikkel Mailand, lektor ved København Universitet, FAOS, der peger på, at en slunken strejkekasse var et problem for Dansk Sygeplejeråd, da de i 2008 lå i konflikt om en ny overenskomst.
”Det problem løber de (lærerne, red) ikke ind i på den korte bane. Men det gør ikke nødvendigvis lærerne særligt stærke i forhandlingerne. Indtil videre er de meget alene på banen og oppe imod nogle stærke modstandere (KL og bagved regeringen, red.),” siger Mikkel Mailand.
En tom strejkekasse gør nas
Det er heller ikke sikkert, at de faglige organisationer faktisk er indstillet på at tømme deres strejkekasse, siger Mikkel Mailand. Igen bruger han konflikten fra 2008 som eksempel:
”Det skabte interne problemer for sygeplejerskerne, da de næsten tømte deres strejkekasse i 2008. Det medførte en stor efterregning for medlemmerne.”
I Danmarks Lærerforening satser man da også på, at en kommende konflikt vil være overstået, inden man når i bund.
Det kommer til at kunne mærkes
Samlet står de stærkt, mener Gordon Ørskov Madsen. Men for den enkelte lærer kan det blive en dyr omgang, erkender han:
”Vi kan ikke undgå, at nogle lærere vil gå væsentligt ned i løn."
Det er også klart, at jo længere en lockout varer, jo mere skal kassen fyldes op bagefter.
"Vi har ingen rig onkel i Amerika, så vi skal have fyldt kassen op bagefter," siger Gordon Ørskov Madsen.