Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, siger, at han vil græde, hvis Storbritannien stemmer for at forlade EU ved en folkeafstemning den 23. juni.
- Vi ville græde, hvis det skete, siger Schaüble.
Han advarer om, at EU vil blive mere ustabilt og mindre konkurrencedygtigt uden briterne.
- Jeg mener, at Storbritannien ville risikere, at det kontinentale Europa ville blive mindre stabilt og mere svingende.
Schäuble fremsatte udtalelsen ved et møde for erhvervsledere i London torsdag. Hans britiske kollega, George Osborne, som også deltog i mødet og havde drøftelser med den tyske finansminister om folkeafstemningen, siger, at et britisk farvel til EU vil medføre det værste fra begge verdener.
- Britiske virksomheder har i dag adgang til det største frie marked i verden, og mange briters arbejde og indtjening er baseret på det, siger Osborne.
Den britiske bilindustri gjorde det torsdag klart, at den støtter tilhængerne af EU.
Foreningen for bilproducenter og bilforhandlere (Smmt) siger, at tre ud af fire af deres medlemmer mener, at det er bedst at blive i EU.
Men i et åbent brev fra mere end 200 mindre virksomheder bliver vælgerne opfordret til at stemme imod og få landet væk fra EU's bureaukrati. De mener, at mindre virksomheder vil få større muligheder og mere fleksibilitet uden for EU.
- Som igangsættere må vi konstant forholde os til EU's konstant unødvendige diæt med overflødige regler, som forøger vore udgifter og formindsker vor indtjening, siger de og henviser til, at ledigheden bliver forøget på grund af udviklingen.
Osborne siger, at det ville være en fejltagelse for Storbritannien, hvis landet forlader EU i en tid med geopolitisk ustabilitet. Han henviser blandt andet til Rusland, Mellemøsten og Nordafrika.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.