Tyrkiet på kant med EU efter krise

De tyrkiske vredesudbrud mod Frankrig kan skabe en diplomatisk krise mellem EU og Tyrkiet, vurderer EU-ekspert.
Tyrkerne raser mod Frankrig, hvilket kan skade forholdet til EU.
Tyrkerne raser mod Frankrig, hvilket kan skade forholdet til EU. Foto: Colourbox

Tyrkiet bliver nødt til at undskylde over for de armenere, der blev dræbt af tyrkere under Første Verdenskrig - i hvert fald hvis Tyrkiet vil være en del den gode selskab i Europa.

Det vurderer Europaekspert Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet, efter at Tyrkiet i dag droppede alle diplomatiske forbindelser til Frankrig.

"Det er noget, der bliver lagt mærke til i Europas hovedstæder. Og der er ikke nogen tvivl om, at de europæiske politikere vil være meget kritiske over for Tyrkiet på grund af de her ting. Og det vil med sikkerhed gøre det vanskeligere, at arbejde for optagelse i EU," siger Lars Hovbakke Sørensen til Newspaq.

Årsagen til dagens diplomatiske krise mellem Frakrig og Tyrkiet er, at franskmændene kalder drabene på op imod en halv milllion armenere i 1915 for folkedrab, hvilket tyrkerne er voldsomt utilfredse med.

Tidligere i dag forlod Tyrkiets ambasasadør Paris.

Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan har desuden indstillet landets militære og økonomiske samarbejde med Frankrig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.