Hun er mest kendt for sin rolle som den synske vampyr Alice Cullen i filmserien "Twilight". Men nu skal skuespillerinden Ashley Greene snart spille en noget mere jordnær rolle.
Hun er nemlig blevet castet til at spille ingen mindre end Priscilla Presley, Elvis Presleys kone, i et nyt drama. Det skriver MSN Entertainment.
Elvis og Priscilla Presley var gift fra 1963 til 1973 og blev skilt fire år før Elvis' død i 1977.
Filmen, som allerede er i produktionens første faser i Los Angeles, kommer til at handle om to universitetsstuderende, som i 1974 lagde planer om at dræbe rock'n'rollens førstemand.
"Twilight"-stjernen skal spille over for skuespilleren Ron Livingston, som er kendt fra tv-serien "Boardwalk Empire" i filmen, som allerede har fået navnet "Shangri-La Nights"
Hvis man ikke kan vente med at se Ashley Greene på det store lærred til "Shangri-La Nights", så er hun senere i år aktuel i hele tre film, nemlig "Random", "Staten Island Summer" og "Burying the Ex", som alle har premiere i løbet af 2014.
Newspaq