Er det sjovt, når Frank Hvam pisker en lam kvinde i ansigtet og derefter giver hende nisseskæg på for at dække over uheldet? At betjenten John Schmidt skyder uskyldige for at få fingrene i halvandet gram hash? Eller at en teaterdirektør må lukke et lille lokalteater på grund af dårlig økonomi? Komedieserier på tv er blevet grove i kanten, i takt med at de har bevæget sig ud i virkeligheden. Mockumentaries ? eller falsk dokumentar ? hedder genren, der med et univers taget fra virkeligheden skal få os til at grine ad hverdagen ? eller måske bare sige »godt det ikke er os«.

Ligesom i virkeligheden

En af serierne, der benytter sig af den model, er P.I.S ? Polities Indsatsstyrke på TV 2 Zulu. Jonas Schmidt, der spiller hovedrollen, politibetjenten John Schmidt, peger på, at det godt må gøre ondt i en mockumentary ? ligesom det gør i virkeligheden:
»John Schmidt i P.I.S er en person, der har det rigtig svært, både med sig selv og med sit job. Tv-branchen har fået øjnene op for, at humor kan bruges til meget mere end at grine ad, den kan også bruges til at fortælle en historie. Derfor er humor på tv ikke længere så pjattet,« siger Jonas Schmidt.

Humoren er også et redskab til at nå flere målgrupper, mener han.
»Man får øjnene op for noget, man ikke ville have fået øjnene op for uden humoren. Man kan nemmere identificere sig med nogen, der har det dårligere. Selv superhelten har det dårligt. Det kan være en rar fornemmelse, selvom det er sørgeligt. Man kan sidde og grine lidt og tænke: ?Godt det ikke er mig.?«

Og man må gerne gå længere ud med humoren end med virkeligheden, siger Jonas Schmidt.
»Jeg synes, at man skal gå så langt, som man kan. For det er jo fiktion. Man skal passe mere på med doku-soaps, der underholder med folks virkelige liv.«

Humor sælger

Selvom der kan være delte meninger om comedy-serierne på tv, er der én ting, der er sikkert; det sælger. De sidste par år er der kommet flere og flere comedy-serier på tv, stand-upkomikere er med både på og bag scenen i diverse tv-shows og seneste hit er at lave deciderede comedy- fabrikker , der skal producere humor til tv.
Casper Christensen har dannet et selskab med TV 2, og Simon Junker, der kommer fra en stilling i Metronome, har netop stiftet firmaet Social Club med blandt andre Mikael Wulff, manden bag Dolph og Wulff .
»Comedy har fået en meget mere fremtrædende rolle på tv efter en lang periode kun med stand-up. Den er blevet et fælles referencepunkt, hvor serier som Drengene fra Angora og Dolph og Wulff har fået en hel nation af voksne mennesker til at sige ?ja, næmli ja? og ?yes sir?,« siger Simon Junker.

Merchandise

Markante succeser som Drengene fra Angora og Klovn har også banet vejen for et sekundært salg i kraft af merchandise osv.
»Comedyen træder ind i primetime nu. Stand-upkomikere, der tidligere fungerede i makkerskaber, er efterhånden blevet 30-40 år og er klar til at drive forretning på en anden måde.«
Men man skal også passe på, at humoren ikke bliver for industrialiseret, mener Simon Junker.
»Problemet for de store selskaber er, at der kører maskinen, og pengene kommer fra større underholdningsproduktioner; derfor bliver de mindre ting en gang imellem en lille smule klemt. Branchen er præget af individualister. For at skabe noget er der stadig behov for små, unikke miljøer,« siger han.