Torsdag aften sender TV 2 første afsnit af en ny serie om mennesker på samfundets bund. ’På røven i Nakskov’ hedder serien, som allerede har skabt en kraftig reaktion på Lolland, hvor Facebook-gruppen 'Lolland-Falster Lovestorm' på rekordtid har samlet 20.000 medlemmer.
Formålet er at vise livet, som de udsatte selv oplever det, siger redaktør på TV 2 Mikkel Dyrting. Det har manglet i den offentlige debat, mener han.
- Vi vil gerne give nogle mennesker fra det, man kan kalde Underdanmark, mulighed for at fortælle, hvordan de oplever dagens Danmark. Vi syntes, politikere og andre meningsdannere hele tiden snakkede om dem på overførselsindkomst – eller underklassen – men der var ingen, der hørte dem, siger Mikkel Dyrting.
Derfor har de forsøgt at vælge en gruppe mennesker, der repræsenter det, man kan kalde Underdanmark. Det er for eksempel en førtidspensionist med misbrugsproblemer, en kriminel, en ung mor, en kontanthjælpsmodtager. Familier, der er pressede, forklarer Mikkel Dyrting.
På Lolland er mange trætte af, at området altid bliver fremstillet negativt i medierne. Det fastholder regionen i en negativ spiral, mener stifteren af Facebook-gruppen 'Lolland-Falster Lovestorm', der vil dele positive historier fra deres egn.
Lolland har den største underklasse
Men det handler ikke om at nedgøre eller udstille nogen, siger Mikkel Dyrting.
- Vi har valgt at filme i Nakskov, fordi faktum er, at Lolland er det sted, der har den største underklasse i Danmark, siger han med henvisning til, at det ifølge AE-rådet er omkring 26 procent af indbyggerne i kommunen, som tilhører underklassen.
Han tror, mange vil blive overraskede over, at man kan leve på den måde i dagens Danmark.
I filmen er der en fortæller-stemme, der siger ’vi’ om beboerne i Nakskov, så man oplever, at det er byen, der taler til en. Er det her et portræt af Nakskov?
- Det er på ingen måde et portræt af hverken Nakskov eller Lolland. Det er et portræt af de mennesker, der bliver kaldt underklassen. De er ikke en del arbejdsmarkedet og føler sig fanget i det sociale system.
Kan være belastende
Men bidrager I ikke til problemerne ved endnu en gang at vise et negativt billede af Nakskov?
- Jeg kan sagtens forstå, det kan være belastende for nogle, som er glade for at bo i Nakskov og ikke kan genkende sig selv i det her. Men det er min pligt som redaktør for en national tv-station at gøre opmærksom på de problemer, der er i samfundet. Det, mener jeg, er vigtigere end at tage hensyn til, om jeg kommer til at træde nogen, der ikke har problemer, over tæerne.
Den overordnede historie er lige så relevant for en masse andre kommuner, der oplever at både arbejdspladser og ressourcestærke borgere forsvinder. Og den udvikling i samfundet skal til debat, siger Mikkel Dyrting.
- Jeg ønsker, at det her program kan være med til at skabe debat om polariseringen i samfundet. Vi vil åbne op for debatten, og så må dem, der ved noget om det og mener noget om det, tage diskussionen videre. Jeg synes, de skal bruge det som et afsæt til at diskutere, om det er sådan her, Danmark skal være.
Samtidig understreger redaktøren, at han ikke mener, de medvirkende nødvendigvis er ressourcesvage. For de kæmper for at forbedre deres liv, selvom det er op ad bakke.
Forsøger I at give seerne sympati for de her mennesker?
- Jeg kan godt lide de mennesker, der er med i serien, og det tror jeg, at alle, der har været med til at lave serien, kan. Om alle seere vil kunne lide dem, det ved jeg ikke. Men jeg håber, de vil forstå, at de medvirkende ikke har et let liv. Så må seerne selv vurdere, hvad de synes om den måde, deltagerne håndterer deres liv og deres kontakt til kommunen på, siger Mikkel Dyrting.