Det er en farlig tradition, der foregår i disse dage i spanske Pamplona, hvor horder af mennesker løber om kap med tyre i byens gader.
Men det er bestemt heller ikke ufarligt at kigge på. Mens ni mennesker er blevet kvæstet ved festivalens første løb, er en turist død efter et fald fra en 30 meter høj mur.
Turisten er endnu ikke identificeret, da han ikke bar andet på sig end bank-kort udstedt i Irland.
Sidste år døde en amerikansk turist og hans spanske kæreste, da de faldt ned fra samme sted.
Berømt og berygtet
Lørdag protesterede dyreværnsaktivister mod festivallens behandling af tyrene ved at lægge sig ned på den rute, der skulle benyttes under løbet.
Traditionen blev blandt andet gjort berømt af forfatteren Ernest Hemmingway, der besøgte byen i starten af det 20. århundrede.