Der er hektisk aktivitet i skolekøkkenet. Omkring de fire kogeøer står 23 børn og snitter grøntsager, leger og fniser. Ved den første kogeø er der styr på sagerne. Her står Duwa, som omhyggeligt hakker agurkerne i skiver. Ved nabobordet har Sebastian lidt større problemer med den samme opgave. Han har vendt agurken på højkant og bruger en teknik, hvor han skærer ned igennem agurken.

»Jeg hjælper tit min mor med at lave mad derhjemme. Hun har jo travlt med alle mulige ting, og det er egentlig meget sjovt at hjælpe,« fortæller Duwa.

Duwa har meldt sig til etnisk madskole på Hillerødgade Skole. Her skal de hver dag i vinterferien lave mad fra et nyt land. Idag laver de mad fra Iran, og Sheyeste Berahman er mødt op for at fortælle om landet og lære dem at lave rigtig iransk mad. Til daglig er hun sundhedsformidler, men i dag har hun valgt at bruge sin fridag på at lave den iranske ret gheyme polov med børnene.

Ikke alt smager lige god

»Jeg er meget imponeret af børnene. De er meget positive, de er meget nysgerrige, og de er overhovedet ikke bange for at smage noget fremmed mad,« fortæller hun.

Selvom børnene er modige, betyder det ikke, at de kan lide alt. For mange af børnene var mandagen noget hård at komme igennem. Da var temaet japansk, og der stod sushi på menuen.

»Det smagte forfærdeligt,« er den kontante udmelding fra flere.

Line Andersson har arrangeret madskolen, og hun kunne godt se, at sushien ikke lå i topppen af børnenes hitliste. Men det er ikke noget stort problem.

»Det sjove ved børn er, at de kan sige, at der er noget mad, de ikke kan lide. Men de spiser den alligevel, fordi de selv har været med til at lave den,« siger hun.

Narrestreger

Nu har duften af karry og lammekød indhyllet lokalet, og der er efterhånden ikke arbejdsopgaver til alle.

To drenge har narrestreger skrevet med store bogstaver i øjnene. De er rastløse, men kan ikke finde på noget at lave. Til sidst finder de ud af, at de kan løbe om kap til stueetagen og tilbage til fjerde, hvor skolekøkkenet ligger. Imens leger Viktor med sin søster. Han er en gammel ræv i madskolesammenhæng. Han er 11 år, og det er tredje gang, han er med. Selvom aldersgrænsen er otte år, har hans søster, Laura på syv, fået lov til at være med. Det synes han er hyggeligt, men han får ikke svunget kniven så meget, som han plejer.

»Hun holder sig lidt tæt til mig, men hun skal også lige lære det hele at kende,« siger han.

Endelig mad

Der er ikke lang tid til, at børnene skal smage belønningen oven på formiddagens strabadser. Duwas madhold sidder allerede ned, men andre er stadig i gang med den sidste oprydning, som skal være på plads, inden der bliver sagt »værsgo«.

Endelig bliver alle klar, og der bliver øst på tallerknerne. Støjniveauet falder med mange decibel, og det, der før var hektisk aktivitet, er nu afløst af småpludren rundt om bordene.

Ved Duwas bord er de meget gavmilde med kokkehuerne.

»Det smager rigtig, rigtig godt,« lyder dommen fra de fem piger.