En tredje overlevende er fundet ombord på krydstogtskibet Costa Concordia, og redningsmandskab prøver netop nu at få personen ud af skibet.
Det oplyser en talsmand fra det italienske brandvæsen til BBC.
Redningsmandskabet har talt med personen, der sidder et sted i skibet, men har endnu ikke fået personen fri.
Tidligere på natten blev et sydkoreansk par på bryllupsrejse også reddet ud af skibet.
4.200 var ombord på skibet fire af dem var danskere, der alle er i god behold. Der er indtil videre meldt om tre omkomne efter ulykken og cirka 40 mennesker er stadig savnet efter forliset.