Det kan kommer til at tage et år eller måske mere, før man ved præcis, hvad der skete, da færgen Costa Concordia i går sank ud for Italiens kyst. Det fortæller Lars Jacobsen, der er maritim havariundersøger ved den Maritime Havarikommission.
"Det kan tage et år eller mere," siger han og fortsætter: "Jeg bliver ikke overrasket, hvis det tager et år, før man er endelig færdig."
Det første skridt er indsamlingen af data fra skibets sorte boks. Den indeholder på tekniske oplysninger om kurs, fart og forhold på vandet og optagelser af samtaler og alarmer til det vagthavende personale på skibets bro. Først når alt materiale er indsamlet, kan man begynde at analysere og konkludere på forløbet af ulykken.
"Det er et temmelig stort benarbejde at holde rede på det og få det samlet i overskuelig orden," siger Lars Jacobsen til Newspaq.
Den såkaldt sorte boks er blevet fundet, så arbejdet med at finde de mere detaljerede forklaringer kan snart begynde.