På fire årtier er der forsvundet næsten tre millioner fugle fra det åbne land i Danmark.
15 af 22 fuglearter, som er knyttet til agerlandet, er gået tilbage. Kun syv arter er gået frem, skriver bladet Fugle & Natur.
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger i over 40 år har vist, at eksempelvis fire af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet.
Nu er det for første gang beregnet, hvor mange tabte fugle det bliver til.
DOF's vibeekspert, Niels Andersen, har sammenholdt udviklingen for de 22 fuglearter fra agerlandet med en bestandsvurdering, DOF lavede i 2011.
Når de forskellige arters frem- og tilbagegang er indregnet, ender tabet på cirka 2.950.000 fugle.
Tallet giver et konkret indtryk af det dramatiske tab af fugle i landbrugslandet, påpeger Niels Andersen.
- Det vidner om, at vi har mistet meget hverdagsnatur de seneste 40 år. For nogle generationer siden voksede vi næsten alle op på landet og fik syet vibeskriget ind i hjernebarken eller voksede op med lærkesangen, siger han.
Der er kraftig tilbagegang for almindelige arter som sanglærke, gulspurv, tornirisk, landsvale og vibe.
- Landbrugets produktionsfremgang har kostet på den biologiske mangfoldighed. De små biotoper, hvor agerlandets fugle skulle finde fodfæste, er væk, siger Niels Andersen.
Egon Østergaard, formand for DOF, medgiver, at der ikke er noget hurtigt fix.
- Det skyldes ændret landbrugsdrift, og at dyrene er kommet på stald. Man kan godt appellere til landmændene om ikke at fjerne den sidste rest natur derude. Men det er de økonomiske rammer, der bestemmer, hvordan landmanden driver sin jord, siger Egon Østergaard.
Vi skal i højere grad præmiere landmænd, der gør noget for naturen, understreger DOF-formanden.
Han håber på forbedringer, når EU's landbrugsstøtte i 2020 skal revideres.
Ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, er det dog problematisk at ændre på EU-støtten.
- Hvis man flytter penge fra den såkaldte Søjle 1, går det direkte ud over landmandens indkomst. Det er ikke svaret, mener han.
En del landmænd bidrager allerede nu til det, DOF efterspørger, tilføjer Hvidtfeldt.
- Mange landmænd deltager i at plante nye læhegn med forskellige støtteordninger. De laver småbiotoper, og der er gravet i hundredvis af nye vandhuller, siger han.
/ritzau/