Tre mænd, som planlagde at udføre et terrorangreb i Storbritannien, der skulle overgå angrebet i juli 2005, er ved en britisk domstol fundet skyldige i terrorvirksomhed.
31-årige Irfan Naseer, 27-årige Irfan Khalid og 27-årige Ashik Ali, der alle kommer fra Birmingham, blev fundet skyldige i tolv af tiltalepunkterne ved domstolen Woolwich Crown, rapporterer BBC.
Mændene blev dømt for at have planlagt at placere otte rygsække med sprængstoffer og andre tidsindstillede bomber på steder fyldt med mennesker.
Terrorplanen er en af de største, som nogensinde er blevet afdækket af britiske politi.
/ritzau/Reuters