Transportminister afviser ny Kastrup-terminal

Henrik Dam Kristensen (S) afviser at ændre på reglerne, så en ny lufthavnsterminal kan opføres i Københavns Lufthavn.
Transportministeren afviser at ændre reglerne i Københavns Lufthavn, så der kan opføres en ny terminal.
Transportministeren afviser at ændre reglerne i Københavns Lufthavn, så der kan opføres en ny terminal. Foto: Københavns Lufthavne

Konkurrencerådet opfordrer transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til at ændre på luftfartsreglerne, så det kan lade sig gøre at opføre en ny terminal, der skal konkurrere med den nuværende.

Trafikstyrelsen vurderede i december, at luftfartsreglerne, særligt i forhold til sikkerhed, forhindrer, at man åbner en ny terminal. Men ministeren afviser at ændre reglerne.

"Jeg har ingen aktuelle planer om at ændre luftfartsloven på sikkerhedsområdet. Lovbestemmelserne på sikkerhedsområdet er nøje afstemt, og det ikke noget man uden videre ændrer på. Det er alvor," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Dog vil transportministeren se på Konkurrencerådets opfordring.

"Terminal A-sagen er en meget omfattende sag, som har rejst en lang række problemstillinger. Nu skal vi selvfølgelig have lejlighed til at læse Konkurrencerådets henvendelse," siger Henrik Dam Kristensen.

En eventuel ny terminal skal konkurrere med Københavns Lufthavne, der administrerer de nuværende terminaler i Kastrup.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.