Langt de fleste må vinke farvel til vante rammer og gode kolleger, hvis de bliver syge og ikke længere kan arbejde fuld tid.
Efter reformen af fleksjob er det blevet meget sværere at få fleksjob på sin gamle arbejdsplads.
I 2012 fik 1200 et såkaldt fastholdelsesfleksjob. Men i 2013, hvor reformen trådte i kraft, fik kun 400 personer - eller en tredjedel af året før, lov at blive på samme arbejdsplads.
Det viser den første opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, siden reformen trådte i kraft.
”Det er en af de forfærdige konsekvenser, som både Enhedslisten, fagforeninger og handicaporganisationer advarede om. Det er indlysende, at ens mulighed for at få et fleksjob og kunne beholde det er større, hvor virksomhederne og kollegaerne kender dig,” siger Finn Sørensen, der er socialordfører for Enhedslisten.
Krav til finansloven
Med de nye regler er det blevet mere omstændigt at lade en syg medarbejder fortsætte i fleksjob på samme arbejdsplads.
Nu kræver reglerne, at medarbejderen først skal være ansat i 12 måneder med skånehensyn eller efter et såkaldt socialt kapitel i overenskomsten, før der kan blive tale om fleksjob.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti stod som de eneste af folketingets partier udenfor reformen.
Enhedslisten vil nu forsøge at få reglerne om fastholdelsesfleksjob ændret ved finanslovsforhandlingerne.
Arbejdsgivere tror ikke på flere fleksjob
Beskæftigelsesministeriet forventer, at antallet af fastholdelsesfleksjob stiger, når den nye reform er kørt helt ind. Ministeriet understreger samtidig, at antallet af fleksjobbere og fleksjob er steget i 2014.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det indlysende, at kravet om 12 måneders ansættelse med skånehensyn betyder, at færre kan blive i fleksjob på deres gamle virksomhed.
Ifølge DA er det uklart i reformen, hvem der skal betale for de 12 måneders ansættelse inden fleksjobbet.
”Hvis det var tanken at flytte ansvaret og betalingen til syge medarbejdere over til virksomhederne, og det er noget, de er tvunget til, er det en forværring af konkurrenceevnen," siger underdirektør Erik E. Simonsen.
Lille tradition for at arbejdsgiverne betaler
Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, er enig i, at reglerne skal ændres, hvis det igen skal blive lettere at få fleksjob på sit eget arbejde.
”Jeg anser det for helt usandsynligt, at det i alt andet end helt marginale tilfælde bliver arbejdsgivere, der beholder syge ansatte i 12 måneder, så de kan blive ansat i fleksjob,” siger hun.
Kirsten Ketscher kritiserer, at man tager retten til fastholdelsesfleksjob fra folk, inden man er sikker på, at der er et andet system, der tager over.
”I andre lande har virksomhederne større socialt ansvar. I Danmark er der tradition for, at skatteborgerne betaler, og det har arbejdsgiverne sat utroligt stor pris på. Det kan man ikke lige ændre,” siger hun.
Henrik Dam vil have arbejdsgiverne på banen
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er langt fra enig i den kritik, der rammer reformen.
”Vi lavede netop ændringen med det formål at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage mere til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet,” skriver Henrik Dam Kristensen i en mail til Avisen.dk.
Ifølge Henrik Dam Kristensen er ideen med de nye regler, at give bedre mulighed for at afhjælpe nedsat arbejdsevne, før en ansat ender på fleksjob.
”Det er vigtigt, at så mange som overhovedet muligt bliver fastholdt i deres stillinger med de fornødne skånehensyn, så vi ikke bare med det samme ansætter medarbejdere i tilskudsstillinger,” skriver han.