I en ny undersøgelse peger to ud af tre danskere på deres arbejdsopgaver som kilden til deres arbejdsglæde. Dermed placerer ansvar, indhold og frihed på arbejdet sig langt over faktorer som løn, chefen og kolleger.
Men hvordan sikrer du smilet, når du går på job? Det har Avisen.dk talt med erhvervspsykolog og indehaver af Stress Management Johnny Schultz om.
Han påpeger, at den brede kategori i Avisen.dk's undersøgelse skal deles op, hvis man for alvor vil kigge på, hvordan man bliver lykkelig på arbejdet.
- Arbejdsopgaver kan være hvad som helst, så det handler om personlige præferencer. Kernen ligger i ansvar og indflydelse, som det gælder om at optimere, siger Johnny Schultz, der påpeger, at en person kan være lykkelig for at arbejde med mennesker, mens det kan være dødens pølse for en anden.
Johnny Schultz har på baggrund af 25 års erfaring og sin forskning i psykisk arbejdsmiljø på Københavns Universitet kogt sin viden ned til seks punkter. Når man har fundet et job, der passer til en, handler det ifølge ham om at optimere disse, hvis man vil sikre arbejdsglæden.
- Mulighed for indflydelse og kontrol over egen arbejdssituation
- Mulighed for at opleve egen arbejdsindsats som meningsfuld og værdsat
- Mulighed for at arbejdet indeholder tilstrækkeligt høje og alsidige krav, der virker personligt og fagligt udviklende
- Mulighed for at have kontakt og fællesskab med andre
- Mulighed for avancements- og udviklingsmuligheder
- Mulighed for en høj grad af handlefrihed
Kilde: Johnny Schultz, Stress Management
Men hvis man ikke har mulighed for at optimere sin kontrol og handlefrihed, må man ifølge erhvervspsykologen gå til chefen. Hvis man har et fravær af kontrol og sikkerhed i sit arbejdsliv, resulterer det nemlig ikke blot i fravær af arbejdsglæde. I værste tilfælde ender det med stress.
- Man må kigge på, hvem der kan reducere stressbelastningerne? Det er ikke kollegerne, det er lederen. I sidste ende er det lederens ansvar at sikre mulighederne for, at medarbejderne kan have mest mulig arbejdsglæde, siger Johnny Schultz.
Hvad giver dig overordnet set den største arbejdsglæde?
Arbejdets indhold - herunder opgaver, ansvar og indflydelse: 66,9 procent
Kollegerne: 23,9 procent
Lønnen: 7,2 procent
Ved ikke: 1,7 procent
Chefen: 0,3 procent
Spørgerunde udført af Wilke for Avisen.dk på baggrund af 1.025 repræsentativt udvalgte danskere.
Tænk ud af boksen
Frihed, kontrol og ansvar forekommer dog oftest i højtuddannede- eller kontorjob. Så hvad skal man gøre, hvis det ikke er naturlige elementer i ens arbejde?
Foredragsholder og forfatter til bogen "100 tips til arbejdsglæden", Jon Kjær Nielsen, siger, at så handler det om at tænke ud af boksen.
Der er job, hvor det ikke ligefrem er ligetil, at du har indflydelse på dine arbejdsopgaver. Hvordan finder man så glæden i de job?
- Det er selvfølgelig meget svært, men det kan lade sig gøre, hvis man ændrer sit fokus. For eksempel som kasseassistent har man jo rigtig meget kundekontakt og derfor rig mulighed for at påvirke andres dag. Og hvis du går fra supermarkedet som kunde og har haft en god oplevelse, så gør det også noget ved mig. At være sød og udvise kundeservice giver også dig selv en god dag, for det er også en form for indflydelse, siger Jon Kjær Nielsen.
Og selv i job, hvor det er småt med kundekontakt, kan man finde glæden, hvis man ændrer fokus, siger han. I fysisk arbejde som håndværker eller bærplukker på gartneri, skal man i stedet se på, hvordan ens arbejde fysisk manifesterer sig.
- Det kan også bare være dejligt at få noget fra hånden. Som bærplukker kan det give en tilfredsstillelse at se fremskridtet og se, at nu er den palle fyldt med jordbær. Du bogstavelig talt kan se frugten af dit arbejde, siger han.
Er der så overhovedet arbejdsopgaver, der er fuldstændig dødsdømt?
- Der er meget få, men de eksisterer. For eksempel dem der står på Strøget i København med et skilt, hvor der står; "billig pizza den vej", og så peger pilen ned ad en sidegade. Det er et arbejde som udelukkende eksisterer, fordi butikken ikke må sætte et skilt op. Det må være det værste, for det er fuldstændig overflødigt og bidrager til absolut ingenting. Der er ikke engang tale om et job, som overtages af robotter. Deres arbejde kunne for 20.000 år siden have været overtaget af en træpind.