David Trads er journalist og forfatter.
LIGE NU er det mere end trist at være fra Liberal Alliance – af mindst fire årsager:
Partier rasler ned i meningsmålingerne; partiets ministre er suverænt regeringens mindst populære; Anders Samuelsen er røget helt i bund på listen over partiledernes troværdighed; og så er partiet selvsagt helt til grin efter endnu en ydmygelse, hvor de løb fra deres løfter.
Men:
I virkeligheden er det urimeligt, at Liberal Alliance tager hele næsten al skraldet for blå bloks rædsomme december, hvor de hverken kunne blive enige om at sænke skatten eller stramme over for udlændinge, og var millimeter fra end ikke at kunne stemme deres egen finanslov igennem.
Dansk Folkeparti var nemlig mindst lige så meget – hvis ikke mere – skyld i, at blå blok var lige ved ramle sammen. Vi var så tæt på at få et valg, vi næsten kunne komme – og årsagen til den misere var ikke kun Liberal Alliance, men i den grad også folkepartisterne:
De forhandlere, der sad med i Stats-, Finans- og Udlændingeministerierne, da det hele spidsede til i fire spektakulære uger fra lige efter kommunal- og regionsvalget den 21. november og frem til den 22. December, peger i den grad på Dansk Folkeparti som besværlige:
Hver eneste gang, at de tre borgerlige regeringspartier – Venstre, Liberal Alliance og De Konservative – troede, at de nærmede sig et resultat, smækkede Kristian Thulesen Dahl & kumpaner nye krav på bordet. De flyttede hele tiden målstregen.
Det var simpelthen, som om at Dansk Folkepartis vigtigste mål var at forhindre, at regeringens egen målsætning – nemlig at blive færdige med finanslov, skattereform, udlændingestramninger og forsvarsforlig før jul – for alt i verdens skyld skulle mislykkes.
SELV OM BÅDE Venstre og De Konservative også var trætte af Liberal Alliances pusten sig op med en bizar trussel om at undlade at stemme ja til den finanslov, som de selv havde været med til at stemme i gennem, så opførte Dansk Folkeparti sig mindst lige så svært.
Hvorfor blev Dansk Folkeparti pludselig så stride?
Ja, det spørgsmål har flere svar. Lad mig tage dem et for et:
For det første – Dansk Folkeparti var rystet i dets grundvold over dets store nederlag ved kommunalvalget, hvor partiet gik tilbage. DF fik 8,8 procent. En stor skuffelse – og langt, langt fra sidste folketingsvalgs 21,1 procent. Det kommunale gennembrud blev en grum fiasko.
For det andet – Dansk Folkeparti oplevede for første gang i to årtier, at Socialdemokratiet gik frem på deres bekostning. Det klare fokus på velfærd frem for skattelettelser, som Mette Frederiksen stod for i valgkampen, blev i den grad belønnet af vælgerne.
For det tredje – Dansk Folkeparti noterede sig, at Nye Borgerlige fik et fint kommunalvalg, der viser, at de er en reel trussel, som på udlændingepolitikken overhaler dem højre om. NB fik 0,9 procent – selv om de stillede halvhjertet op i mindre end halvdelen af kommunerne.
For det fjerde – Dansk Folkeparti kunne trods egen fiasko ved kommunalvalget glæde sig over, at Liberal Alliance, hvis champagnestil de afskyr, fik et endnu værre valg. Tiden var, tænkte DF, inde til at give de storskrydende LA’ere en på hatten.
MED DE FIRE POINTER I RYGSÆKKEN gik Thulesen Dahl til forhandlinger med en anden dagsorden end sædvanligt. Han var ikke ude på at finde et kompromis, som alle i blå blok kunne glædes over. Det havde han ikke råd til. Han ville vinde hele vejen rundt. Koste hvad det vil:
For at stoppe blødningen til Socialdemokratiet kunne DF ikke gå med til skattelettelser. For at standse blødningen til Nye Borgerlige krævede DF urealistiske udlændingestramninger. For at komme tilbage i førertrøjen måtte Thulesen Dahl igen fremstå som de facto statsminister.
Med den tilgang til forhandlingerne kunne Lars Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen i virkeligheden have bøjet sig næsten lige så meget, det er muligt, uden at Thulesen Dahl ville havde været villig til at indgå en aftale. Han ville have det hele.
De ægte skurke i blå blok er derfor på lange stræk mere Dansk Folkeparti end Liberal Alliance, men mens Samuelsen i øjeblikket tager hele skraldet, så slipper Thulesen Dahl – som sædvanligt – med mindre skrammer. Han slipper i reglen udenom.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.