47 skibe fra Danmark og udlandet deltager i årets Limfjorden Rundt.
Undervejs besøger de Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive, hvor sejladsen afsluttes 12. september.
47 historiske og bevaringsværdige skibe er klar til Limfjorden Rundt 2026, der sejles fra mandag 7. september til lørdag 12. september. Undervejs lægger skibene til i Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og til sidst Skive. Her bliver årets afslutning en del af markeringen af Skives 700-års jubilæum som købstad.
- Skive har gennem mange år været en vigtig del af Limfjorden Rundt. Derfor er vi meget glade for, at årets sejlads kan være med til at markere byens 700-års købstadsjubilæum, siger Niels Sohn, formand for Limfjorden Rundt.
I år bliver konkurrencen blandt de største fartøjer samtidig ændret. De to største deltagerklasser er slået sammen, så flere af de store skibe skal konkurrere direkte mod hinanden.
Arrangørerne er også begyndt at forberede næste års Limfjorden Rundt, der markerer sejladsens 40-års jubilæum. Under årets sejlads bliver der blandt andet optaget materiale til en jubilæumsfilm.