David Trads: Den løn, som topchefer rager til sig, går helt amok

David Trads er journalist og forfatter.

HVIS DU SYNES, at de oplysninger, jeg her kommer med, er helt rimelige, ja, så forstår jeg ærligt talt ingenting:

Er det ok, at Jeff Gravenhorst, øverste direktør for rengøringsselskabet ISS, tjener 177 gange så meget i årsløn som den gennemsnitlige ansatte i sin virksomhed? Direktøren har råd til cognac og cigar for 18,07 millioner kroner. En pizza og et glas vand til rengøringskonen!

Er det fjong, at Cees’t Hart, øverste chef for Carlsberg, indkasserer 173 gange så meget i årsløn som den gennemsnitlige bryggeriarbejder i sit firma? Rigeligt med kaviar og champagne til chefen, som rager 43,2 millioner kroner til sig. En bajer og en hotdog til arbejderen!

Er det cool, at Steen Borgholm, øverste boss i Ecco, tjener 164 gange så meget i årsløn som den gennemsnitlige ansatte i skobutikken? Masser af foie gras og bobler til bossen, som får sat 19,5 millioner ind på sin konto. Et brev Earl Grey og en burgerbolle til den ansatte.

Jeg synes, de her tal er vulgære – for hvordan i alverden er vi dog landet i en situation, hvor direktørens indkomst er fuldkommen ude af kontrol? Hvordan kan de her typer få sig selv til at score så umådeligt mange penge, mens de beder om mådehold hos alle andre?

Det var Økonomisk Ugebrev, som forleden gjorde mig opmærksom på, at der faktisk er fem topdirektører i Danmark, som tjener mere end 100 gange så meget som den gennemsnitlige ansatte i deres virksomhed. 100 fucking gange så meget!

JEG ER MED PÅ, at en direktør både har et større ansvar og arbejder langt mere end 35 timer om ugen … men der må være en grænse. Selv har jeg eksempelvis været topchef flere gange i Danmark – og tjent mellem to og fire gange så meget som den gennemsnitlige ansatte i de firmaer.

Hvad er den rigtige grænse? Fem gange så meget til direktøren som den ansatte? 10 gange? 20 gange? Ja, det kan selvsagt diskuteres, men det er i mit univers i hvert fald aldrig over det. Aldrig! Og mere end 100 gange så meget er i sagens natur helt gak-gak.

I USA og England stiller myndighederne krav til børsnoterede selskaber om, at de skal oplyse den såkaldte ’CEO Worker Pay Ratio’ – altså hvor mange gange større den øverste direktørs løn er end den gennemsnitlige ansatte. Det burde vi også have i Danmark.

Selv om udviklingen i Danmark er langt mildere end i for eksempel USA og England, som er de to lande med den vildeste galop i toplønninger, så er det også gået amok her:

I 1980erne tjente en direktør for de største danske selskaber syv gange så meget i løn som dets gennemsnitlige ansatte. I dag tjener de – ifølge en LO-rapport fra sidste år – 35 gange så meget. En fem-dobling på tre årtier – og, endnu værre, gabet øges i et stadigt hastigere tempo.

Det er som bekendt bestyrelserne, som afgør størrelsen på direktørens løn. Bestyrelserne fører an i den bizarre lønudvikling. De giver mere og mere til deres chefer. Blandt andet fordi bestyrelsesmedlemmerne ofte er direktører i andre virksomheder, så niveauet skal skrues op. Det er win-win for toppen af poppen.

DE, SOM BESTEMMER, hvem der skal sidde i bestyrelserne, er de største aktionærer. De forløbne i hvert fald ti år, men i virkeligheden længere tid, har de skruet lønnen op og op – typisk fordi løn og bonus stiger i takt med øget profit. Det er en syg og endimensionel retning.

Hvis du – som jeg – synes, at det er afgørende at få skruet ned for de vilde toplønninger, og hvis du synes, at det er mere vigtigt, at overskuddet fordeles mere rimeligt mellem chefen, ejerne, de ansatte og det samfund, som virksomheden er en del af, så er det på tide at råbe op.

Personligt er jeg begejstret for det forslag, som Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokratiet, kom med for nylig på sit partis kongres – nemlig at indsætte offentlige repræsentanter i bestyrelserne for de største virksomheder. Der er den rigtige vej at gå.

FOR: Hvis vi vil vende udviklingen væk fra, at al værdi flyttes til ejerne og direktøren, og i stedet ønsker en mere rimelig fordeling af de goder, som skabes, så må vi erkende, at kapitalismen ikke kan klare det her selv. Samfundet skal tøjle markedet. Lad os komme i gang.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.