Listen over lande med demonstrationer imod den etablerede orden vokser, og de voldelige reaktioner imod ungdomsoprøret i Mellemøsten fortsætter. Uroen blusser op nye steder. Utålmodigheden er udtalt. Libyen bevæger sig imod borgerkrig. Saudi Arabien smider milliarder efter nye reformer.
Tunesiens statsminister bøjede sig for presset og trådte tilbage søndag efter aggressive demonstranter endnu en gang krævede hans afgang. Mohammad Ghannoushi var alt for tæt på den fordrevne diktator Ben Ali. Tre døde under demonstrationerne op til hans afgang. En ny liberal 84-årig regeringsleder er udpeget.
Nyt oprør imod diktatur
Omkring 2.000 unge demonstranter marcherede lørdag i Mauretaniens hovedstad Nouakchott uden nogen som helst international opmærksomhed. De krævede en afslutning på landets militærstyre, arbejde, lavere priser og diskrimination. Mauretanien ligger mellem Mali og Vestsahara og syd for Algier.
Denne ungdomsbevægelse følger sporene fra Tunesien, Egypten, Bahrain, Algier, Marokko, Yemen og Libyen. Mauretanien er et enormt land med kun lidt over tre millioner indbyggere, hvoraf halvdelen er analfabeter. Ca. en tredjedel af befolkningen er arbejdsløse. Som andre steder organiserer ungdommen sig ved hjælp af sociale medier.
I Mauretanien brændte Yacoub Ould Dahoud sig selv den 17. januar, tydeligvis inspireret af sin tunesiske modpart Mohamed Bouazizi, hvis død fik hele regionen til at eksplodere. Selvbrænderen er nu død og har fået status i landet om en frihedshelt og martyr. Mauretanien står på listen over lande, der kan forvente mere optøjer for at opnå demokrati.
Hele regionen ulmer
Det sidste sted, man måske ville forvente demonstrationer og dødsofre er sultanatet Oman i Golfen. Men også i det solvarme søvnige sultanat lod to mennesker livet i et forsøg på at fortælle magthaverne, at tiden er inde til reformer. Demonstranter brændte en guvernør-bolig, biler, huse og en politistation af.
Saudiske reformer
Aldeles uafhængigt af alle problemerne i regionen dekreterede kong Saud søndag, at alle saudiarabere i midlertidige jobs ville få fast ansættelse ved det offentlige. I henhold til Arab News omfatter det 180.000 arbejdere – blot skal der være brug for deres arbejdskraft.
Nyheden er en del af et reformprogram til 36 milliarder dollars, som den 86- årige konge annoncerede sidste uge. Reformerne omfatter boligstøtte, prisnedsættelser på vigtige varer, løn til studerende i udlandet og arbejdsløshedsunderstøttelse. Den slags ydelser er aldrig set før i Saudi Arabien.[pagebreak]
Kong Saud føler sig truet
Den royale enehersker har ingen grund til at føle sig specielt sikker i paladserne. Selv i det ærkekonservative kongedømme Saudi Arabien vovede en gruppe på 119 akademikere og aktivister sig i weekenden frem på internet med et krav om politiske reformer.
Utålmodige og modige, som gruppen på 119 er, tager de nu initiativ til ”vredens dage” den 11. og 20. marts. Netop koordinerede demonstrationer med den ”overskrift” har ført til reformer eller som i Libyen, ekstrem vold.
Kravet fra de 119 er at ændre den enevældige samfundsorden til et monarki i stil med det danske, hvor kongefamilien ingen politisk indflydelse får. Dette ønske opstår midt i en arvefølgekonflikt, hvor ingen kan finde ud af, hvem skal efterfølge den gamle kong Abdullah.
Kongen har længe lovet reformer, men ingenting er sket på grund af familieslagsmålet om tronen. Dagen efter sin hjemkost fra tre måneders sygdom og rekonvalescens i Marokko kom så hans udspil.
Mini-konge i vanskeligheder
I kongedømmet Bahrain dør folk i gaderne. Den lille øs regent gennem umindelige tider har pudset sine sikkerhedsstyrker på demonstranter, der kræver demokratiske reformer. Kong Hamad bin Isa al-Khalifa har givet sig en anelse, men smuttede så på et lynhurtigt visit hos nabokongen i Saudi Arabien.
I weekenden mødte 2.000 demonstranter frem i Bahrain. De vil have regeringen til helt at gå af og afviser at forhandle med de gamle magthavere. Der er ikke sket fremskridt. Nu er Hassan Mushaima, leder af det konservative og forbudte religiøse Haq parti vendt tilbage til øen.
Mushaima er leder af Bahrains shiamuslimske flertal, og hans tilbagevenden kan betyde, at konflikten skifter fra politisk til religiøs. Kongefamilien er sunnimuslimer. Utvetydigt har Mushaima hyldet martyrerne og erklæret, at befolkningen er parate til at yde alle de ofre, som reformer kræver.
Demokratierne ikke immune
Fra flere sider anses Irak for et af Mellemøstens eneste demokratier, selv om politikerne ikke kan finde ud af at stable en fungerende regering på benene – blandt andet på grund af opdelingen i shia- og sunnimuslimske befolkningsgrupper.
Demonstrationen efter fredagsbønnen kostede 29 dødsofre. Premierminister Nouri al-Maliki gav søndag politikerne 100 dage til at få orden i parlamentet og komme i gang med at indføre reformer ... ellers blive udskiftet.
Libanon anses også for et demokrati, selv om landet ingen regering har. Det politiske system er gået op i røg, fordi parterne ikke kan blive enige om, hvordan man skal reagere, når FN løfter sløret for mistanken om bagmændene for mordet på tidligere premierminister Hariri. I weekenden viste folkemængder i gaderne deres utilfredshed med landets ”system”.