Da tuneseren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv den 17. december 2010 udenfor guvernørens hus vidste han ikke, at han startede en bølge på i hvert fald 10 selvbrændinger i Mellemøsten.

Han vidste næppe heller, at han blev gnisten, der satte hans eget lands revolution i gang og fik regionen til at eksplodere i vrede over fattigdom, korruption og undertrykkelse.

Men Mohamed Bouazizi og de andre havde deres grunde ...

Mohamed Bouazizi

Mohamed Bouazizi var en 26-årig frugtsælger i Tunesien, der ikke kunne finde arbejde. For at tjene til familien solgte han varer uden licens på markedet i sin hjemby Sidi Bouzid.

Siden han var 10 år gammel havde han haft problemer med myndighederne, når han solgte friske varer på markedet. Hans far var død, og drengen blev ansvarlig for at skaffe penge til familien.

Politiet ville ofte konfiskere han vægt eller hans varer, fordi han ikke havde tilladelse. Bestikkelse til en inspektør er 40 kroner eller måske en pose frugt. En bøde er på 80 kroner. Inspektørerne ville ofte ydmyge ham.

Bouazizi var families forsøger

Som 19-årig forlod han gymnasiet for at skaffe penge til sine fem små søskende, så de kunne få en uddannelse. En søster gik på universitetet. Trods jobansøgninger, bl.a. ved hæren, lykkedes det aldrig at få et fast job. Hver dag trak han sin trækærre til supermarkedet for at købe varer, som han kunne sælge videre på markedet to kilometer væk.

Talrige interviews med andre sælgere, venner og familie, foretaget af store internationale medier, betegner ham som nyder af litteratur, poesi og matematik. Han var en glad mand selv om hans kæresteforhold var gået itu. Bouazizi var til fodbold og elskede tobak og kortspil. Manden nægtede at betale bestikkelser.

Et halvt år inden satte ild til sig selv fik han en bøde på ca. 1.500 kroner, svarende til to måneders indtjening. Midt i december blev han konfronteret af en politikvinde, som han nægtede at give sin vægt. Under deres skænderi stak politikvinden han en på hovedet, og hendes kolleger tvang ham til jorden og slog ham.
[pagebreak]
Ydmyget af myndighederne

Myndighederne fjernede hans æbler og vægten. Således ydmyget gik han til guvernørens residens og forlangte at få sine ting tilbage og den ansvarlige i tale. Det lykkedes ikke, og han blev slået igen. Frustreret over behandlingen i fuld offentlighed købte han fortynder, vendte tilbage til porten ind til guvernørens residens og satte ind til sig selv.

I henhold til Mohamed Bouazizis mor, som Al Jazeera har talt med, var sønnens selvmord ikke på grund af depression eller fattigdom, men fordi han blev ydmyget. Hans stolthed var såret. Forbrændingerne dækkede 90 procent af hans krop.

Populær mand

Mohamed Bouazizi var en populær og gavmild mand, som ville give gratis frugt og grønt til de meget fattige. Derfor blev optøjerne i byen i starten meget personlige. De startede med, at venner og familie stillede sig udenfor guvernørens residens og smed mønter mod porten, mens de råbte ”her er din bestikkelse”.

Hundredevis af unge samledes i gaderne og de begyndte at smadre ting. Optøjerne fortsatte selv om myndighederne forsøgte at holde dem nede med vold og tåregas. Nyheden bredte sig via internet. En anden ung arbejdsløs mand kravlede op i en el-mast og råbte ”nej til håbløshed, nej til arbejdsløshed” og rørte ved kablet og døde af det elektriske stød.

Efter 14 dage mødte præsident Ben Ali op på hospitalet. Fotos af mødet vakte endnu mere vrede. Moderen opsøgte præsidenten, som lovede at gøre alt i sin magt, også at sende sønnen til Frankrig til behandling, men intet skete.

I mellemtiden bredte demonstrationerne sig til hele Tunesien, Mohamed Bouazizi døde af sine brandsår den 4. januar og 10 dage efter flygtede præsidenten i eksil. En bølge af andre selvbrændere i Mellemøsten fulgte trop.

[pagebreak]Yacoub Ould Dahoud

Tre dage senere, den 17. januar satte en 41-årig mauretansk forretningsmand ved navn Yacoub Ould Dahoud ild til sig selv foran præsidentpaladset i hovedstaden Nouakcott. Hans mål var med forbillede i Bouazizis død at tvinge Mauretaniens præsident, general Aziz, fra magten og få demokrati til landet.

Mauretanien har ikke oplevet en revolution, men der har været demonstrationer, der er slået ned. Yacoub Ould Dahoud døde seks dage efter selvbrændingen. I modsætning til sit forbillede i Tunesien var han hverken fattig eller arbejdsløs. Han kom fra en velhavende familie. General Azizs styre har forsøgt at kalde selvmordet en protest over myndighedernes kampagne imod de riges korruption.

Offentliggjorde sine grunde

Men Yacoub offentliggjorte natten før sin selvbrænding et manifest på internet, hvor han på både fransk og arabisk stillede en lang række krav til udviklingen i Mauretanien. Blandt kravene var, at militæret skulle ophøre med at blande sig i politik, og at kupgeneralen skulle styrtes. Også sekterisk stammepolitik og slaveri kritiserede han på Facebook.

General Aziz Dégage tog magten ved et kup i 2008, og Yacoub anklagede Frankrig for at have hjulpet ved magtovertagelsen og sikret hans magt ved et fupvalg i 2009. Selvmorderen ønskede en reform af grundloven og et fungerende demokrati.

Manifestet åbner med disse ord: ”Ekstremisme og terroristiske grupper er et resultat af 50 års fattigdom og svigtende håb om, at magthavernes undertrykkelse vil høre op.” Og han skriver: ”Nok korruption. Nok undertrykkelse. Mauretanien tilhører folket og ikke generalerne og deres følge.”

[pagebreak]Fadoua Laroui

Den 21. februar satte Fadoua Laroui, en 25-årig ung enlig mor i Marokko, ild til sig selv udenfor rådhuset i byen Souq Sebt.

Hendes sidste ord var: ”stop uretfærdighed, korruption og tyranni”, skriver lokale medier. Hun døde efter to døgn af sine forbrændinger.

Lokale medier fortæller, at myndighederne i byen jævnede det skur, hvor hun boede med sine to børn, med jorden. Bagefter afviste de hende alternativ, social bolig, fordi hun var enlig moder.

Seks gange klagede hun over uretfærdig behandling, fordi den jord, hun var lovet som erstatning, blev solgt til en velhavende forretningsmand over hendes hoved.

Reformer i Marokko

Fadoua Laroui var ikke specielt politisk, bad ikke om politiske reformer, men hun var en hårdt arbejdende kvinde, der fik nok. Hendes handling har inspireret til demonstrationer i Marokko og megen debat. Nogle mener hun er martyr for forandring, andre, at hun ikke har fortjent opmærksomhed.

Kong Mohammed den 6. af Marokko er, stående overfor demonstrationer og uro, netop kommet med et udspil om reformer.

Læs mere om selvbrændere i Mellemøsten i bloggen "Tæt på verden"