Muamar Gaddafi svor gentagne gange siden oprøret imod hans styre startede den 17. februar, at hellere end bøje sig for udenlandske agenters og al-Qaedas invasion af Libyen ville han dø som en martyr.
Nu er han efter 42 år ved magten død og bliver måske slet ikke martyr for andre end sin familie, venner og præsident Hugo Chavez af Venezuela. Der er nemlig en fatwa imod ham.
Forudseende udstedte Fatwa-udvalget i al-Azhar i Egypten i sidste måned en vejledning om, at diktatoren af Libyen ikke kunne være martyr, og at Himmerige derfor ville være lukket land.
Fatwaen fra sunni-muslimernes højborg i Kairo kan måske få andre udfordrede despoter i den muslimske verden til at tænke sig om en ekstra gang. Især Bashar al-Assad i Syrien og præsident Saleh i Yemen lytter måske.
Fatwa
Al-Azhar anses for venders ældste universitet med base i Kairo. Det er sunni-muslimernes vejledende videncenter. Sheik Saeed Al Amer gjorde kendt, at en diktator med blod på hænderne og drab på mange civile på samvittigheden ikke kan blive martyr.
Reglerne i islam er, at hvis man vil være martyr og komme direkte i himlen, skal man dø for sin religion eller i forsvar for sit hjemland. En hersker skal være et forbillede for sit folk og nidkært overholde grundloven.
Sheik Amer gik i henhold til libyaalhura.net videre i sin kritik af Mellemøstens herskere. ”Mange herskere laver ulovligheder, borgere skriger på retfærdighed, og folkene bør have ret til at vælge deres ledere.”
[pagebreak]Forbud imod demonstrationer
Det var den samme sheik Amer, som i slutningen af januar 2011 i et interview med en avisen Shourouk News lod vide, at demonstrationer i henhold til Koranen er forbudt, fordi de kunne føre til vold.
Også fredelige demonstrationer kan være ”haram” (forbudt), sagde fatwa-eksperten i henhold til islamopedia.org. Og skulle politi dræbe demonstranter, var det op til Gud at vurdere, om det var en retfærdig udøvelse af pligten til at forsvare landet.
Udtalelsen kom som Egypten eksploderede i uroligheder rettet imod diktator Hosni Mubarak. Over 100 demonstranter var på det tidspunkt dræbt af styret.
Al-Azhar er i Egypten vurderet som ”regeringstro” og universitets fatwa'er bliver ikke altid respekteret af de troende sunnier. Sheiken sagde i interviewet, at det kun er Gud, der kan vurdere, hvem er en martyr.
Syriens tilstand
Som den seneste faldne despot i Mellemøstens hav af oprør er Muamar Gaddafis skæbne måske vejledende for den morderiske Assad i Syrien. Traditionen tro dræbte hans styrker efter fredagsbønnen en stribe ubevæbnede mennesker.
Bølgen af oprør har haft forskellige følger for despoterne og med stigende alvorlig konsekvens for dem personligt.
Tunesiens Ben Ali flygtede lynhurtigt i eksil, Hosni Mubarak af Egypten trak sig nødtvungent og må kæmpe for sit eftermæle syg og svag fra en hospitalsseng i et bur i en retssal.
Gaddafi valgte at bekæmpe de urolige borgere med terror ligesom Assad i Syrien, og nu er Gaddafi og de fleste af hans børn døde for oprørernes hænder. Gaddafi fik NATOs jernnæve at føle. Og så kommer han end ikke i Himlen.
Assad frygter tilsyneladende ikke NATOs kræfter, og der er ingen tegn på, at vestens ledere vil blande sig på samme niveau som i Libyen. Han frygter tydeligvis sit eget folk nok til skyde 3.000 ned i gaderne og terrorisere mange flere tusinder.
[pagebreak]Yemen
Yemens præsident Ali Abdullah Saleh har overlevet et attentatforsøg, men leger stadig med drømmen om at kunne klamre sig til en magt, han ikke har mere. Samtidig slår han sine borgere ihjel i gaderne hver uge.
Saleh har haft tilbudet om at blive i Saudi Arabien, hvor han kunne finde sammen med Tunesiens Ben Ali. Gaddafi havde flere tilbud om at søge asyl i afrikanske, hvor han havde nære kontakter. Men han valgte martyrdom og Himmerige, troede han.
Andre arabiske og muslimske lande læser skriften på væggen. Bahrain er besat af saudiarabiske tropper for at kvæle landets folkeopstand. Jordan og Marokko skynder sig at indføre reformer for ikke at dele skæbne med Muamar Gaddafi.