Trods en halv million ansatte: Kommuner tager ingen intergrationelever

Danmarkskortet over IGU-elever er fyldt med bare pletter, viser en kortlægning over virksomheder, der har ansat flygtninge som en del af den nye integrations-uddannelse.
Kun 7 af de 216 registrerede IGU-forløb er oprettet på en kommunal arbejdsplads, selvom kommunerne samlet set har næsten en halv million ansatte.
Kun 7 af de 216 registrerede IGU-forløb er oprettet på en kommunal arbejdsplads, selvom kommunerne samlet set har næsten en halv million ansatte. Foto: Scanpix/arkiv

I 54 af landets 98 kommuner er der ikke én eneste flygtning i gang med den nye integrations-uddannelse (IGU).

Sydsjælland, Falster, Bornholm og store dele af Midt- og Vestjylland er helt bare pletter på Danmarkskortet over IGU-forløb.

Samtidig er de kommunale arbejdspladser stort set fraværende, når det gælder IGU-ordningen, som skal være med til at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

Kun 7 af de 216 registrerede IGU-forløb er således oprettet på en kommunal arbejdsplads, selvom kommunerne samlet set har næsten en halv million ansatte.

Det viser en kortlægning af de foreløbige resultater fra IGU-ordningen, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en aktindsigt over virksomheder, der har ansat én eller flere flygtninge som IGU-elever.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening, som var med til at udforme IGU-uddannelsen, kan chefkonsulent Berit Toft Fihl ikke se nogen logisk forklaring på de store bare pletter på IGU-kortet.

- Jeg kan ikke se, at der skulle være egentlige geografiske forskelle, som kan forklare, at landkortet ikke er mere ensartet. Det vidner i hvert fald om, at der er et potentiale i de kommuner, som endnu ikke er på Danmarkskortet, siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, til Ugebrevet A4.

Heller ikke i Kommunernes Landsforening er man tilfreds med, at store områder af landet slet ikke har kastet sig ud i opgaven med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet gennem IGU-ordningen.

- Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er lavet flere IGU-forløb, end der er. Og det er ikke tilfredsstillende, at der er så store bare pletter på kortet, fastslår Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

IGU-ordningen kom til verden 1. juli sidste år som en del af en storstilet trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Efter en stille start er der efter nytår sat mere skub i ordningen. Til og med den 9. februar var der ansat 216 IGU-elever på landsplan fordelt på 145 forskellige virksomheder, viser en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Nordjylland, Fyn, Sønderjylland og Hovedstadsområdet er klart bedst repræsenteret på IGU-kortet. Aabenraa er den kommune, som er lykkedes bedst med den nye integrationsordning. Måler pr. indbygger kommer ingen kommuner op på siden af den sønderjyske kommune, som indtil nu har oprettet 16 IGU-forløb.

- Jeg er ikke stødt på noget i vores arbejde med den her ordning, hvor jeg har tænkt, at det kan vi kun gøre, fordi vi er Aabenraa Kommune. Vi er ikke unikke i forhold til vores erhvervsstruktur, og jeg kan ikke se, at vores flygtninge skulle være særligt integrerbare. Men vi har truffet nogle aktive valg om, at vi vil satse på at udbrede ordningen, forklarer Tom Ahmt, der er vicekommunaldirektør og direktør for Jobcenter i Aabenraa Kommune.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.