Det er en bombe under det danske arbejdsmarked, hvis Københavns byret i dag frifinder seks Uber-chauffører for pirattaxikørse, vurderer transportforsker Per Homann Jespersen fra RUC. Det skriver Fagbladet 3F.
- Hvis Uber-chaufførerne bliver frikendt, så har vi alvorlige problemer med vores arbejdsmodel i Danmark - og ikke bare i taxibranchen, men overalt på det danske arbejdsmarked, siger Per Homann Jespersen.
Han påpeger, at den danske taxibranche er skarpt reguleret. Taxivognmændene bliver uddannet og sikkerheds- og sundhedstjekket. De kører kun i biler, der skal overholde miljømæssige og tekniske krav, og alle biler skal have taxametre, så kunden er sikret på prisen. Alt sammen er en række krav til standarden, som er udformet i love og regler.
- Hvis Uber-chaufførerne frikendes, så forsvinder kravene til den standard jo fuldstændig - også udenfor taxibranchen. For så er der pludselig rigtig mange steder, man bare kan kalde det for "samkørsel" eller "sam-et-eller-andet" og så komme uden om de arbejdsmarkedsmæssige regler, siger Per Homann Jespersen.
- Derfor er det her ikke bare en principiel dom for Uber, men også for resten af samfundet. Og det vil være ubærligt for staten at acceptere sådan en dom, for det vil sætte så mange spørgsmålstegn ved den danske arbejdsmarkedsmodel, så vi ville være tvunget til at lave den helt om, lyder det fra transportforskeren.
Uber ønsker ikke at udtale sig, før der er faldet dom.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.