Op mod 100 mennesker frygtes omkommet efter en togulykke, hvor to tog er kørt sammen.
Ulykken er sket i det østligt beliggende indiske delstat Vestbengalen, hvor et tog med høj fart har ramt et holdende tog ved en perron. Det skriver BBC.
På nuværende tidspunkt her redningsarbejderne trukket 52 lig ud af de kolliderede tog, men man frygter, at dobbelt så mange er blevet dræbt i ulykken.
Men det er svært at rede de tilskadekomne ud at toget, da flere ligger fastklemt i vraget. Redningsarbejderne har derfor været nødt til at skære mange fri.
Man frygter, at årsagen til ulykken skal findes i signalsystemet, hvor der kan have været en fejl. En politiundersøgelse er på.
Det er ikke engang to måneder siden, at 150 blev dræbt i et sammenstød mellem to tog også i Vestbengalen.